Bogens titel peger på et vigtigt problemfelt, men den forudsætter, at læseren ved, at det er problemer ved diagnostik af psykiatriske lidelser, der er bogens ærinde, og ikke diagnoser ved somatiske sygdomme.
Bogens titel peger på et vigtigt problemfelt, men den forudsætter, at læseren ved, at det er problemer ved diagnostik af psykiatriske lidelser, der er bogens ærinde, og ikke diagnoser ved somatiske sygdomme.
Men dette emne er da unægteligt også væsentligt at diskutere i lyset af et voksende antal officielle psykiatriske diagnoser efter 2. verdenskrig og en forbløffende høj forekomst af psykiske lidelser i moderne samfund.
Til at belyse dette centrale område har redaktørerne, en psykolog og en sociolog, inddraget formanden for yngre psykiatere, en internmediciner fra Cochrane Centret i København, en almenmediciner samt en række sociologer eller psykologer. Der er også bidrag fra to seniorvoksen- og børnepsykiatere, der detaljeret og klinisk relevant giver gode oversigter over den diagnostiske kultur i psykiatri. De øvrige kapitler er holdt på et generelt alment psykologisk og sociologisk niveau uden skelen til, hvilken gruppe af psykiske lidelser diagnoserne refererer til. Dog omtales depression og AHDH mere detaljeret.
Holdningen til diagnostik er generelt set ret kritisk, og synspunkterne er velkendte. Diagnoser skal ikke bruges til at stigmatisere mennesker og tildække sociale problemer eller til at opfatte psykiske lidelser som biologisk skæbne. Diagnoser er indlejret i et socialt rum. Det er dog noget trættende primært at læse om sociologiske forhold uden at inddrage psykiatrisk forskning, der forsøger at validere specifikke diagnoser og deres betydning i daglig klinisk arbejde og bredere sundhedsvidenskabelig sasmmenhæng. Differentialdiagnostiske problemer omtales stort set ikke. Kapitel efter kapitel føres læseren ind i abstrakte generelle overvejelser vedrørerende diagnostik og problemer forbundet hermed, som er så bredt beskrevne, at det er vanskeligt at være uenig med forfatterne, når de f.eks. hævder, at diagnoser altid afspejler sociale forhold.
Bogens force er problematisering af et vigtigt område: diagnostik af psykiske lidelser i det moderne samfund, primært set ud fra en psykologisk og sociologisk synsvinkel. Dens svaghed er en skæv udvælgelse af forfattere med begrænset psykiatrisk klinisk erfaring – hvis nogen – samt mangelfuld redaktionel forkortelse af de enkelte bidrag, således at læseren skal trættes af de mange gentagelser af diagnostiske problemer iblandet tidsåndens skepsis over for diagnoser. Bogens budskaber kunne være skildret på et væsentligt lavere antal sider. En mere jordnær klinisk tilgang til diagnostik ville tjene bogens formål med vægt på konkret psykiatrisk forskning, så debatten kan løftes ud af tidens forudsigelige meningers univers om psykiske lidelser. For psykiatriske diagnoser er bedre videnskabeligt valideret, end mange af bogens forfattere synes vidende om. Men vigtigt er emnet, og kan bogen stimulere til seriøs faglig diskussion, skal den hilses velkommen.
