Boganmeldelse: Lever

Det er sjældent, at en oversættelse ligefrem tilfører noget godt, men på dansk rummer titlen »Lever« en genial tvetydighed, for den kunne lige så vel referere til verbet som til organet. Fortælleren, W, har siden tolvårsalderen levet med en dårlig lever. Autoimmun hepatitis, præciserer han. Han bliver indlagt og genindlagt med variceblødning, og i ventetiden på levertransplantation og senere udskrivelse er der tid til at tænke. I korte afsnit, nærmest punktnedslag, beskriver han sit liv i og uden for hospitalerne. Som tiden går, falder han stadig mere ind i rollen som en patient, hvis krop tilhører det system, der behandler og plejer ham. Der er en undertone af opgivenhed, når W samler dødsnotitser og et lager af sovemedicin og tænker på, hvor let det ville være at springe ud ad vinduet. Uanset at maskineriet fungerer, og behandlingen er teknisk vellykket, er patienten ofte reduceret til funktionen som patient, og det er nok meget betegnende, at W må genfinde modet og livslysten hos sig selv og ikke hos systemets personer.

David Wagner skriver ligetil og beskriver rammende alle faggruppers og individers særegenheder, lige fra de ikke altid helt nærværende læger til de både omsorgsfulde og formynderiske sygeplejersker – og sparer heller ikke fortælleren selv. Der skrives til alle sanser, og godt nok er det løsrevne observationer, men det er ikke forvirrende eller meningsforstyrrende, fordi det jo er sådan, man selv opfatter verden. Imellem hverdagsbetragtningerne er der mere filosofiske overvejelser om det at modtage et nyt organ. Eller et brugt organ, som W udtrykker det. Blandet med glæden overvejer han, om han kan og bør udtrykke sin taknemmelighed. Han må samtidig forholde sig til at have en del af et andet menneske i sig, ligesom han føler en vis skyld og tænker, at der må være betingelser for at leve videre. Overvejelserne er personlige og ikke en generel diskussion om transplantation, men at det netop er et enkelt menneske, der gennemlever alle overvejelserne, gør det faktisk lettere for læseren at forholde sig til spørgsmålets kompleksitet.

Fortælleren er identisk med forfatteren, men bogen er, som David Wagner har pointeret, ikke en selvbiografi. I fuld overensstemmelse hermed giver W udtryk for, hvor trættende det er altid at høre på andres syge- og lidelseshistorier. Egentlig ved man ikke ret meget om W; henad vejen hører man om dele af hans opvækst, men hvem og hvad W er, fortæller han ikke. Derved ser man verden med W’s øjne, uden at man bemærker, at man forholder sig til hans person.

»Lever« er ligetil at læse, og man kan tilgive, at der enkelte steder er en lidt for udpenslet symbolik. Bogen kan læses enten som en fortælling om en mand, som et debatbidrag eller som en beretning om angst og håb. Alt efter temperament kan læseren lægge mere eller mindre symbolik i teksten, og med de mange tolkningsmuligheder er fortællingen nok lettere at analysere end at anmelde. Hvilket er en anbefaling.

Reservelæge Nadia Lander Landex

E-mail: landex@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen