Boganmeldelse: Min usynlige søn– Kunsten at leve med sine døde resten af livet

Dette er en smuk og berigende lille bog. Dels en række beskrivelser fra faggrupper, der beskæftiger sig med sorg, og mest af alt en personlig fortælling om forfatteren og hans familie, der så ulykkeligt mister deres søn Sebastian til cancer. Bogen beskriver de personer, som faderen Esben Kjær har mødt i forsøget på at finde mening i sønnens sygdom. Den giver indblik i sorgbearbejdelse, tab, vrede, tvivl, skyld, angst og mest af alt afmagt.

Læsere vil hver især finde elementer, der komplementerer eget syn på døden. Det kan være præsten, der beskriver, at man ikke kan finde mening med – men mening i – et sygdomsforløb. Det kan være sorgforskeren, der beskriver, at døden er så meningssprængende, at man efterfølgende bliver nødt til at rekonstruere mening. Det kan være beskrivelsen af sorg som et vedblivende handikap.

Mange læsere vil formodentlig, som jeg, blive rørt af storebroderens tegninger af sin usynlige lillebroder. Mange pårørende og fagpersoner vil blive hjulpet af at læse om, hvordan familien fortsat gerne vil, at mennesker omkring dem taler om Sebastian. Hvordan forfatteren beskriver, at erindringen om den døde falmer, men at det aftryk, han har sat i de efterladtes hjerter, aldrig forsvinder.

Som læger lades vi ikke urørt, når vi i vores fag møder ulykkelige skæbner. Bogen har til dels en forstemthed over for systemet, blandt andet med beskrivelsen af hospitalet som et trøstestløst sygdomsfængsel, der slugte sønnen Sebastian og spyttede ham ud død. Bogen beskriver det skisma, som vi møder: At ulykkelige hændelser sker for gode mennesker, som er svært at forklare i en kristen, naturvidenskabelig eller medmenneskelig kontekst.

Som læser berøres jeg som privat- og fagperson. Mest af alt får jeg lyst til at sige tak til Esben Kjær for det vedholdende arbejde, han har lagt i sin fortælling. Bogen giver anledning til eftertanke og indblik i den hverdag, der møder vores patienter og familier, når vi giver diagnoser og prognoser – og hvor døden altid føles uforståelig i en kontekst af barndom.

Afdelingslæge, dr.med. Christina Engel Høi-HansenE-mail: chh@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen