Brystkræft, mammografiscreening og hormonbehandling

Som 47-årig dansk kvinde med chance eller risiko for at få tilbudt begge behandlinger synes jeg, at nogen skylder at forklare, hvorfor risikoen ved HRT (hormone replacement therapy) er så beskeden, og vindingen ved mammografiscreening er så stor, at det kan retfærdiggøre tilbud om behandling/undersøgelse til mange raske kvinder.

Der har været indlæg i Ugeskrift for Læger (2004;166:719-21 og 1465) af bl.a. overlæge i Lægemiddelstyrelsen Jens Ersbøll, læge Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center og pensioneret overlæge Jens Krøll.

Ersbøll skriver i sit indlæg, at i »Million Women Study (MWS) har man estimeret den kumulative overrisiko for at udvikle brystkræft til at være 5-7 tilfælde efter fem år og 18-20 tilfælde efter ti år pr. 1.000 brugere af kombinations-HRT. Risikoen er således beskeden, men kan ikke længere retfærdiggøres af gevinster i form af forebyggelse af hjerte-kar-sygdom eller demens, ligesom risk/benefit-balancen synes at tippe til den negative side, hvis man påtænker at anvende HRT som rutinemæssig forebyggelse af osteoporose.«

I sit indlæg skriver Karsten Juhl Jørgensen, at det mest optimistiske estimat af effekten af mammografiscreening er, at der dør én mindre ud af 1.000 kvinder, der har deltaget i ti års screening. Dette sammenholder Karsten Juhl Jørgensen med, at da den samlede dødelighed af brystkræft er ca. 50%, så vil fortsat brug af HRT gennem ti år medføre en overdødelighed af brystkræft på 9-10 ud af 1.000 kvinder. Tilbage til Ersbøll, så er denne risiko beskeden.

Det forekommer mig temmelig uforståeligt, at risikoen ved HRT-behandling, som medfører en risiko for brystkræft for 9-10 kvinder ud af 1.000 over ti år, er beskeden, og at det kan svare sig at gennemføre mammografiscreening, når den allermest positive vinding er ét dødsfald mindre ud af 1.000 kvinder over ti års screening taget i betragtning, at screening medfører sygeliggørelse, bekymring, ekstra indgreb, unødige indgreb, komplikationer, sygdom m.v.

Jeg synes derfor, at sundhedsmyndigheder og læger skylder danske kvinder at give nuanceret information om både HRT og mammografiscreening, og om hvordan risk/benefit-analyser foretages, og Jens Krøll skylder en forklaring på, hvordan han i sit indlæg kommer frem til den konklusion, at de hidtidige retningslinjer for HRT ved klimakterielle gener ikke bør ændres, og at der ikke er grund til at fraråde kvinderne denne behandling.

Indlægget har været forelagt Jens Ersbøll og Karsten Juhl Jørgensen, der ikke har kommentarer.