Skip to main content

Bursitis efter vaccination i skulderregionen – fra asken i ilden

Vaccine i andre regioner kan ikke anbefales.

Carsten Schade Larsen
E-mail: carslars@rm.dk
Lars Jørgen Østergård
Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Interessekonflikter: ingen

26. feb. 2018
3 min.

I Ugeskrift for Læger (Ugeskr Læger 2017;179:V05170423) beskrives to tilfælde af bursitis efter vaccination i skulderregionen. Forfatterne anbefaler afslutningsvist, at man i stedet for at administrere vacciner i m. deltoideus giver injektionen i en god, stor muskel i balde eller lår. Denne anbefaling er imod internationale guidelines for administration af intramuskulære vacciner og kan føre til insufficient vaccinerespons.

#

##factbox##

#

Guidelines anbefaler, at man hos voksne og børn > 36 måneder giver intramuskulære vacciner i m. deltoideus [1]. Ifølge Statens Serum Institut er det anbefalede injektionssted midt på m. deltoideus, hvor den er tykkest. Det er vigtigt at sikre, at vaccinen hverken gives for højt eller for lavt i m. deltoideus ved at give den 2-3 fingersbredder neden for acromion [2]. Det er endvidere vigtigt at anvende korrekt kanylelænge, som bør tilpasses personens størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag. Kanylen indstikkes med en vinkel på 90 grader [1, 2].

Incidensen af bursitis efter vaccination i skulderregionen er ikke kendt. Til de nævnte ca. 600.000 doser influenzavaccine skal lægges antallet af vacciner givet i børnevaccinationsprogrammet og vaccination af de ca. 500.000 danskere, der årligt rejser uden for Europa. Antallet af vaccinationer givet i skulderregionen i Danmark er således formentlig > 1.000.000/år. I et nyligt review har man i en periode på omkring ti år kun identificeret 45 vaccinationsinducerede skulderskader [3]. Bursitis er ikke en bivirkning, der er rapporteret i større vaccinestudier, og må betragtes som en meget sjælden bivirkning. I reviewet konkluderes yderligere, at skulderskader efter vaccination ofte skyldes dårlig injektionsteknik [3].

I mange registreringsstudier er vacciner administreret i m. deltoideus, og data for serokonverteringsrate og effektivitet er baseret på dette. Der er for både hepatitis B- og rabiesvaccination fundet dårligere vaccinerespons, når vaccinen gives i glutealregionen [4, 5]. Generelt frarådes administration af vacciner i glutealregionen, da det både kan give dårligere vaccinerespons og risiko for læsion af n. ischiadicus, en velkendt bivirkning [1].

Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for skulderskader ved administration af vacciner i m. deltoideus, men en korrekt konklusion på de to cases og den aktuelle evidens må være, at bursitis efter vaccination er meget sjældent og kan forebygges ved korrekt injektionsteknik. Vacciner bør ikke administreres i glutealregionen, da det kan medføre dårligere vaccinerespons, og da der samtidig er risiko for læsion af n. ischiadicus. Vi håber, at ovenstående kan få forfatterne til at dementere deres anbefaling, da man kan risikere langt større problemer med hensyn til både effekt og sikkerhed ved at følge denne fejlagtige og ikkeevidensbaserede anbefaling.

Referencer

LITTERATUR

  1. Rooselot G, Bunnell. Vaccine administration: technical aspects. I: Jong EC, Zuckerman JN, red. Travelers´ vaccines. London: BC Decker Inc, Hamilton, 2004: kap. 4.

  2. Statens Serum Institut. Injektionsteknik. https://www.ssi.dk/Vaccination/Injektionsteknik.aspx.

  3. Martín Arias LH, Sanz Fadrique R, Sáinz Gil M et al. Risk of bursitis and other injuries and dysfunctions of the shoulder following vaccinations. Vaccine 2017;35:4870-6.

  4. Shaw FE Jr, Guess HA, Roets JM et al. Effect of anatomic injection site, age and smoking on the response to hepatitis B vaccinaton. Vaccine 1989;7:425-30.

  5. Fishbein DB, Sawyer LA, Reid-Sanden FL et al. Administration of human diploid-cell rabies vaccine in the gluteal region. N Engl J Med 1988;318:124-5.