Blot en replik til debatartiklen i Ugeskrift for Læger, nr. 3 (2006;168:298-9) om dette lidt omdiskuterede emne.
Vi anvender CT af thorax i Slagelse, ligesom man gør på Hillerød Sygehus.
Vi ønsker netop CT'ens høje sensitivitet, og kan let leve med den noget dårligere specificitet.
Vores mål er at kun operere patienten med tarmresektion, hvis patienten har en tydeligt defineret gevinst af det.
Hos patienter med spredt sygdom afgøres dette spørgsmål præoperativt ved en tværfaglig diskussion mellem relevante specialister, og til den har vi brug for at kende den værst tænkelige situation, som patienten kan befinde sig i.
Nogle patienter vil efter en samlet vurdering derefter kun blive palliativt behandlet blandt andet på grund af de fund, vi gør på CT af thorax. Alle andre patienter bliver opereret uden tidsspilde, idet vi jo har bedømt, at der er noget godt at gøre for netop denne patient efter operationen. Idet vi bruger CT med høj sensitivitet, ved vi, at patienten skal undersøges for, om der er lungemetastase(r), for vi har jo allerede præoperativt bestemt, at hvis der er lungemetastaser, kan vi give den aktuelle patient en god, livsforlængende behandling, måske endda kurativ.
Det ubehagelige, at vi på grund af en falsk positiv CT af thorax fejlagtigt udvælger en patient til udelukkende palliativ behandling, sker ifølge vores mening yderst sjældent.
De fleste bruger vel CT af lever, som den bedste metastaseundersøgelse? Der er jo allerede en betydelig del af thorax med. Er det mon forbudt for radiologen at granske den del af CT-undersøgelsen på de steder, hvor man er tilhænger af røntgen af thorax?