Skip to main content

Cystektomi i Danmark 2001-2005

♠ Overlæge Torben Krarup, Urologisk Klinik Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. E-mail: tkurol@dadlnet.dk

13. jun. 2008
2 min.

I artiklen med ovenstående titel (Ugeskr Læger 2008;170:215-7) beskrives, hvorledes kirurgi for invasiv blærecancer var organiseret i Danmark i den pågældende periode. Opgørelsen viste, at de 995 indgreb i perioden blev foretaget på syv afdelinger. Der advokeres for, at man her i landet kun skal foretage disse indgreb på fem afdelinger, således som det er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Forfatterne konkluderer, at denne anbefaling er fulgt siden 2006, og at organisationen dermed er i orden. Formålet med centralisering er naturligvis at højne kvaliteten, at forbedre patientforløbet, at nedsætte den postoperative mortalitet og liggetid og at nedsætte antallet af postoperative komplikationer. Princippet støttes i lederen i samme nummer af Ugeskriftet (Ugeskr Læger 2008;170:213), især dog for at fremme forskning og udvikling.

Jeg har følgende kommentarer til disse udsagn: For det første dokumenterer opgørelsen på ingen måde, at man på de afdelinger, der har haft de største patientvolumener, har lavere mortalitet og færre komplikationer end på afdelinger med et mindre volumen. Hvilket ikke er så underligt, da det kritiske volumen for at opnå optimal kvalitet i cystektomiforløbene er 10-11 operationer om året, hvilket er anført i lederen. For det andet er det ukorrekt, at indgrebene efter 2006 kun er foretaget på fem afdelinger. På Urologisk Klinik, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, foretog vi i 2006 16 og i 2007 15 cystektomier og urinafledninger. I perioden 2002-2007 har vi i Esbjerg foretaget 70 af disse indgreb med en samlet postoperativ mortalitet på 4,2%, og fordelingen af urinafledninger har været 56% Brickers operation, 11% Indianapouch og 32% neoblære a.m. Studer, altså et samlet resultat, der nøjagtigt svarer til landsresultatet i perioden 2001-2005. Dette volumen svarer da også til ca. 12 operationer på årsplan, altså det volumen, der er nødvendigt for at sikre optimal kvalitet.

Endelig vil jeg anføre, at der siden november 2005 på dette område har været et formaliseret samarbejde imellem de urologiske klinikker på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Odense Universitetshospital, idet urologer fra begge steder har rejst frem og tilbage og opereret sammen, når det drejede sig om de mere avancerede urinafledninger. Samarbejdet har haft til formål at sikre alle patienter i Region Syddanmark samme optimale behandlingstilbud og livskvalitet.

Samarbejdet har fungeret tilfredsstillende for begge parter og er en strukturmodel (center-satellit-lignende funktion), som Sundhedsstyrelsen måske burde skele lidt mere til. Som eksempel på et tilsvarende samarbejde kan nævnes aksen omkring radikal prostatektomi imellem Regionshospitalet Holstebro og Århus Universitetshospital, Skejby.