D-vitamin-mangel i almen praksis?

I en del undersøgelser [1, 2] har man påpeget, at S-25(OH)D-vitamin hos personer med oprindelse syd for 59. breddegrad generelt er insufficient. Der har derfor pågået en diskussion også i Ugeskrift for Læger [3] om behovet for ekstra D-vitamin i kosten eller som vitamintilskud.

I min solopraksis i Brøndby Strand med ca. 1.800 gruppe 1-patienter, hvoraf ca. 15% er indvandrere fra Tyrkiet, Paki-stan og Fjernøsten, har vi fra 2005 til efteråret 2007 mest undersøgt indvandrere og ældre for D-vitamin-mangel ved udredning for osteoporose. Rigtig mange lå lavt. Vi behandlede efter manual for »D-vitamin-mangel hos indvandrere« [4], men trods højdosis-D-vitamin-injektioner og samtidig substitution med 20-30 mikrogram dagligt var de fleste igen nede på insufficiensværdier (S-25(OH)D , 50 nmol/l) ved kontrol et halvt år senere. Vi undredes - var det mangel på sol, var kosten utilstrækkelig, eller var det blot dårlig komplians?

Fra december 2007 til februar 2008 medbestemte vi S-25(OH)D-niveau for alle patienter, som kom til kontrol for diabetes, hypertension, depression, stress og andre længerevarende helbredsproblemer. Nu efter en hurtig sammentælling har vi fundet, at ud af 280 undersøgte havde 14% (40) en S-25(OH)D , 12 nmol/l, 38% (107) havde en S-25(OH)D , 25 nmol/l, og 80% (223) havde en S-25(OH)D , 50 nmol/l. Heraf var kun 8% (23) indvandrere fra Fjern- og Mellemøsten! Det skal understreges, at den undersøgte patientgruppe var selekteret. Men da resultaterne begyndte at indløbe, blev vi overraskede over de mange »almindelige danskere« med svær D-vitamin-mangel. Ved profylakse før og efter graviditetsundersøgelse fandt vi fire kvinder med S-25(OH)D , 25 nmol/l.

Mange patienter skulle informeres og behandles. Vi fandt en anden behandlingsrutine med dagsdoser på 30-120 mikrogram D3, og de første opfølgningsværdier af S-25(OH)D ligger nu oftest . 60 nmol. Men sygeplejersken, sekretæren og jeg er stadig på overarbejde!

Er D-vitamin-mangel nu et alment problem? Ja, og det har været kendt siden 2005 [4], og efter min mening er det blevet endnu større nu i 2008.

Afslutningsvis tre spørgsmål: Hvornår vil man inden for onkologi og i epidemiologiske studier medbestemme S-25(OH)D-vitaminet som en betydende parameter for patienters behandling og helbred? Hvornår vil Sundhedsstyrelsen ændre de siden 2005 gældende grænser for tilrådeligt D-vitamin-indtag? Hvorfor undlod Sundhedsstyrelsen i 2005 at godkende tilsætning af D-vitamin til kosten?