I Ugeskrift for Læger kalder professor og overlæge dr.med. Hans Jørn Kolmos de danske grise for en farlig cocktail [1], idet de skulle være proppet med antibiotika og dermed skyld i en syndflod af resistente bakterier. Hans Jørn Kolmos' viden om antibiotika er enten ikke opdateret, eller også taler han mod bedre vidende, for virkeligheden er, at antibiotikaforbruget i Danmark er blandt verdens laveste sammenlignet med andre lande med en væsentlig svineproduktion.
Selvfølgelig behandler vi vores syge dyr med medicin. Alt andet ville være uansvarligt og i strid med reglerne om god dyrevelfærd. Og i Danmark har vi samtidig et helt unikt og omfattende system, der sikrer, at medicinforbruget er så lavt som muligt. I besætningerne registrerer man medicinforbruget, myndighederne registrerer forekomsten af resistens, og dyrlægerne følger behandlingsvejledninger fra Fødevarestyrelsen for de forskellige sygdomme og brug af antibiotika. Desuden besøger Fødevarestyrelsens medicinrejsehold hvert år en række svinebesætninger. Svineproducenterne har i mange år taget brugen af antibiotika alvorligt og bl.a. udfaset brug af antibiotika som vækstfremmer samt indført skrappe restriktioner for anvendelse af de præparater, som er kritiske i relation til behandling af mennesker.
Det lave medicinforbrug skyldes dels de ovennævnte stramme regler, dels at dyrlæger og landmænd generelt er ansvarlige. Vi har et sikkert kontrolsystem, som også kommer forbrugerne til gode, også fordi forekomsten af antibiotikarester i dansk kød er tæt på nul modsat en del udenlandsk kød.
HELT FORKERT SAMMENLIGNING
I kronikken vil Hans Jørn Kolmos også sætte »kød og blod på risikoen« fra svin, men igen bliver det underbygget af forkerte fakta. Danmark kan ikke sammenlignes med f.eks. Holland, når det kommer til den type af meticillin-resistente stafylokokker, der ofte findes i svinebesætninger, MRSA ST398. EFSA udgav i 2009 en rapport, som viste, at der er 3,5% MRSA ST398-positive besætninger i Danmark mod hele 20% i Holland. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om forekomsten af MRSA ST398 hos landmænd, der arbejder med svinebesætninger. En screening af danske landmænd viste en forekomst på 3,5%, mens over 60% af hollandske landmænd var positive for MRSA ST398.
Forekomsten af resistente MRSA blandt mennesker er lav i Danmark i forhold til andre europæiske lande, og MRSA ST398, hvor reservoiret er hos grise, udgør kun 1% af det samlede antal humane MRSA-tilfælde i Danmark. At kalde dansk svineproduktion for et sundhedsproblem er derfor ikke korrekt, ligesom fødevaresikkerheden heller ikke er i fare pga. MRSA. Danske grise er i verdensklasse.
INTERESSEKONFLIKTER: Alle forfattere er ansat under Landbrug og Fødevarer.
1. Kolmos HJ. Svin og antibiotika - en farlig cocktail. Ugeskr Læger 2010;172:1072-3.
> Svar:
Professor Hans Jørn Kolmos, Odense. E-mail: hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk
Alban et al. forholder sig overhovedet ikke til det, som er sagens kerne: At meticillinresistente Staphylococcus Aureus (MRSA)-bakterier spredes fra svinestaldene ud i samfundet og gør mennesker syge [1]. Det kan skyldes, at man på Axelborg enten ikke har forstået problemets alvor, eller at man bevidst vælger at lukke øjnene. Omsorgen for dyrevelfærd og syge dyr virker næsten patetisk. Mon ikke det snarere er produktionsøkonomi, som driver antibiotikaforbruget?
Jeg har ikke skrevet, at danske grise er »proppet med antibiotika«. Det skriver de selv, men jeg vil give dem ret: Danske svineproducenter forbrugte i 2008 mere end dobbelt så meget antibiotikum som hele det danske sundhedsvæsen, og mængden pr. produceret dyr stiger og stiger [2]. Grænsen for det forsvarlige er langt overskredet.
De anfører, at forekomsten af antibiotikarester i dansk kød er tæt på nul modsat en del udenlandsk kød. Det er en ren afledningsmanøvre. Fravær af antibiotikarester i kød siger bare, at man er holdt op med at medicinere i tide inden slagtningen. Det har intet med antibiotikaforbrugets størrelse at gøre.
De beskylder mig for at anvende »forkerte fakta« og henviser til EFSA-undersøgelsen, men de undlader behændigt at fortælle, at den kun omfatter avls- og opformeringsbesætninger [3]. Slagtesvin er slet ikke med i undersøgelsen. Disse ser ud til at have en meget højere forekomst end de anførte 3,5%, ifølge stikprøver fra slagterierne. Påstanden om at MRSA ST398 kun udgør 1% af det samlede antal humane MRSA-tilfælde holder ikke. På Fyn udgjorde ST398 i 2009 11% af samtlige humane MRSA-tilfælde, og stigningen fortsætter i 2010.
De bryster sig af, at svinebranchen har udfaset brugen af antibiotika som vækstfremmere og indført skrappe restriktioner på præparater, som er kritiske til behandling af mennesker. Det lyder godt, men de skylder lige at sige, at det kun drejer sig om nogle ganske få præparater, og at det er sket efter massivt pres og med udsigt til indgreb fra myndighederne. Udfasningen af vækstfremmere for ti år siden førte til et midlertidigt fald i antibiotikaforbruget, men de senere års stigninger i tetracyklinforbruget har ført os tilbage til samme niveau som før forbuddet [2]. Forbrugsmønsteret peger på, at der ikke er tale om behandling af syge dyr, men om hyppigt gentaget medicinering i forebyggende øjemed [2]. Det er helt uforsvarligt, når man tager i betragtning, at tetracyklinpræparater af WHO karakteriseres som highly important til behandling af syge mennesker [4].
Det tjener næppe noget formål at diskutere yderligere, om antibiotikaforbruget er højt eller lavt sammenlignet med forbruget i resten af verden. Det afgørende er, at det har nået et niveau, hvor det giver sundhedsproblemer i befolkningen. Forskerne har fremlagt dokumentationen. Nu er det op til myndigheder og politikere at tage de næste skridt.
