De gode stråler?

Poul Flemming Høilund-Carlsen (PFHC) beskriver i sin artikel »De gode stråler«, Ugeskrift for Læger (2003;165:3917-20), en mulig gunstig virkning ved udsættelse af levende væv for lave doser af ioniserende stråling (LDS). LDS defineres som stråling under 250 mGy, svarende til cirka 100 gange den årlige baggrundsstråling i Danmark. Med udgangspunkt i to sammenhængende artikler af Pollicove & Feinendegen [1, 2] mener PFHC at bekymringen for LDS er ubegrundet, og tværtimod at udsættelse for ioniserende stråling er et gode, da det beskytter mod cancer. PFHC konkluderer derfor, at udgifterne til strålebeskyttelse i forbindelse med røntgen og nuklearmedicinske undersøgelser skal reduceres.

Uden at nævne ordet, drejer artiklen sig om begrebet strålings-hormese: at små stråledoser kan have en, for levende væv, gavnlig virkning, mens større doser af samme stråling er skadelig. Hormese er en gammel traver, der har været diskuteret stort set lige så længe, som man har kendt til røntgen og radioaktiv stråling. Behandling af syge med ophold i miner med høj radioaktiv stråling har været benyttet gennem snart 100 år, uden dokumenteret effekt. Mere troværdige undersøgelser har gennem de sidste 25 år peget på en mulig hormese ved ioniserende stråling, men har endnu ikke vist entydige resultater. Samtidig tyder den seneste opgørelse af overlevende efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki på, at der er en øget risiko for udvikling af dødelig cancer ved udsættelse for ioniserende stråling, også under 250 mGy [3, 4].

Vi kan derfor kun støtte PFHC i ønsket om, at der forskes mere i hormese, men må fortsat drage den modsatte konklusion af PFHC: Indtil eventuelle gunstige effekter af ioniserende stråling er sikkert dokumenteret, må Danmark følge de internationale anbefalinger fra den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) og United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation (UNSCEAR) og fortsat foretage den nødvendige strålebeskyttelse. Der skal også fortsat være en god indikation for enhver undersøgelse med ioniserende stråling.

Der mangler endnu en del viden, før vi kan skippe strålebeskyttelsen og betragte fri adgang til ioniserende stråling som et personalegode på røntgen- og nuklearmedicinske afdelinger.