De udenlandske læger – DR Dokumentar eller dokumenteret DR Drama?

Danmarks Radio har i programmet DR Dokumentar haft fokus på udenlandske læger i Danmark. Konceptet DR Dokumentar skal formentlig signalere, at indhentning og fremlæggelse af det journalistiske forlæg sker på så absolut dokumenteret vis.

Men for at fjerne enhver tvivl hos seerne om det så også rent faktisk sker på dokumenteret vis, så har redaktionen set sig nødsaget til at indlægge klip, hvor seerne gives en visuel oplevelse af, at der ligger et seriøst researcharbejde bag forlægget med placering af opslåede fyldte ringbind i billedets front. Man kan dog som seer spørge sig selv, om den reelle bevæggrund bag disse indlagte klip. Er DR Dokumentar i virkeligheden på kanten af, hvad der er dokumenterbart?

Redaktionen anvender ligeledes underlægningsmusik, som den vi kender fra DR Drama. Konstant kører musikken diskret, men allestedsnærværende, i baggrunden. Den udvalgte og fint doserede musik har tydeligvis til hensigt at fastholde seeren i præcis den sindsstemning og det univers, som DR Dokumentar-redaktionen ønsker skabt. Man spørger sig selv om, hvorfor der overhovedet skal gøres brug af disse virkemidler i en DR Dokumentar-udsendelse. Kan det reelle journalistiske indhold da ikke stå alene?

Det har tilsyneladende også været nødvendigt for redaktionen at gøre brug af stemningsskabende billeder, som var det DR Drama. Eksempelvis en tom hospitalsseng i et dunkelt belyst rum eller et træ, der ruskes af vinden med tunge regnskyer hængende i horisonten.

Seeren fornemmer en form for uhygge, noget skæbnesvangert, måske endda død. Det er nærliggende at tænke sig, at redaktionen har et ønske om at fremkalde følelsen af ubehag. Der klippes behændigt og symbolsk, således at ingen seere kan være i tvivl om budskabet.

Brug af uhæderlige metoder som løgn og bestikkelse er udbredt blandt udenlandske læger. De vil gøre alt for at opnå en dansk autorisation. Det dokumenteres også, at udenlandske læger taler et hjerteskærende gebrokkent dansk, og at patienterne ikke forstår dem. Hvad som helst kan dokumenteres. Om det så skulle være socialt bedrageri blandt udenlandske læger, så kan DR Dokumentar leverer varen.

For at der ikke skal herske den mindste tvivl om, hvor grelt det står til med de udenlandske læger i Danmark, så bliver der sat trumf på med optagelser fra hospitalet, hvor patienter græder og er fortvivlede, og fra det private hjem, hvor en sorgramt familie er samlet omkring fotoalbummet. Og naturligvis skal seeren heller ikke snydes for en tur med på kirkegården.

Samlet må man konkludere, at der i DR Dokumentaren »De udenlandske læger« er tale om intet mindre end et følelsesmæssigt overgreb på seerne med patienter, pårørende og sundhedspersonale som gidsler. Hvordan i al verden kan en Public Service-institution som DR slippe afsted med journalistik af den karakter?

Ganske signende for DR i disse år gøres der systematisk brug af casebaseret journalistik. Jo mere horribelt en personsag kan præsenteres, desto bedre. Hvorfor bruge tid og resurser på at redegøre nøgternt for de mange aspekter og nuancer, der normalt indgår i en sag, som i dette tilfælde omhandlede mere end tre tusinde udenlandske læger, når man nu kan tegne et ensidigt billede ved blot at trække en nøje udvalgt case frem.

Om udsendelserne, ud fra et Public Service-perspektiv, bidrager til at formidle reel oplysning til gavn for borgere og samfund er tvivlsomt. Men dette synes underordnet, når blot seertallet er højt, som ved enhver anden form for underholdning i bedste sendetid – det være sig »Maddysten«, »Fede forhold« mv.

Der har i den senere år inden for den medicinske forskningsverden været en øget opmærksomhed på fænomenet »videnskabelig uredelighed« med afsæt i bevidst vildledende forskningsaktiviteter, og der arbejdes derfor med et kodeks for at forebygge og bekæmpe dette uvæsen. Skulle DR overveje noget tilsvarende for at sikre, at journalistik ikke gøres til et drama med et fiktivt islæt, så er jeg sikker på, at mange ville hilse et sådant initiativ velkomment.