Den højtspecialiserede hjertebehandling i Region Nordjylland bør gennemgås

I rapporten “Hjertekarsygdomme i 2011” ¹ angives dødeligheden af akut myokardieinfarkt (AMI) og iskæmisk hjertesygdom (IHD) højere i Region Nordjylland end i de øvrige regioner. Derimod er der imellem regionerne ingen forskel på hverken incidens eller prævalens. Dette tyder på en samlet dårligere behandling i Region Nordjylland. Med “samlet” menes den specifikke behandling samt alt, hvad der forsinker denne ². Forsinkelsen kan forårsages af patienten, den kontaktede læge, det modtagende lokale sygehus, modtageren af 112-opkald, patienttransporten og det “højtspecialiserede hjertecenter”.

I en kommentar fra kardiologer og hjertekirurger i Aalborg³ frikender man sig selv for andel i det dårlige resultat. Frikendelsen begrundes med, at man lever op til kvalitetsstandarderne i Dansk Hjerteregisters ”Årsrapport 2013”⁴. Rapporten benytter forskellige kvalitetsindikatorer, og for hver af disse er sat en standard, der er en skønnet grænse for acceptabel kvalitet. En forudsætning for at afgøre om hjerteafdelingerne lever op til disse standarder er, at relevante data indrapporteres, så indikatorværdier kan beregnes. For 2013 kan gruppen af kvalitetsindikatorer, der omfatter komplikationer til percutan koronar intervention(PCI) ikke angives for Aalborg på grund af mangelfuld indrapportering. Man kan derfor ikke med rette hævde at leve op kvalitetsstandarderne. 30-dages mortalitet efter PCI for ST-elevations myokardieinfarkt (STEMI) er i Region Nordjylland inden for grænsen på 10%, men både i 2013 og 2012 ligger man højest med henholdsvis 8,1 og 7,5%. Lavest er Region Midtjylland med 5,9 og 4,2 %. Hvorfor refererer alborglægerne til tal fra årsrapporten 2013? I rapporten fra det relevante år 2011, var 30-dages mortaliteten 6,1% og i Region Midtjylland 6,0, og man havde undgået anmærkningerne om mangelfuld indrapportering. Ej heller for 2011 kan registrets rapport dog frikende Aalborg, for den siger kun noget om udvalgte kvalitetsindikatorer og her indgår betydningen af forsinket behandling alene i mortalitetstallene. Derfor kan intet led i forløbet fra symptomstart og til PCI er udført på forhånd sige sig fri for meddelagtighed i det dårlige resultat.

De faktorer, der efter okklusion af en koronararterie bestemmer om resultatet bliver død, hjerteinsufficiens med forringet livskvalitet eller symptomfri overlevelse er:

1. Det okkluderede kars størrelse og forsyningsområdets placering

2. Den totale iskæmitid

3. PCI-operatørens færdigheder

4. Tilstedeværende andre lidelser.

Hvert minut efter okklusion koster muskelceller, og hvert led i forløbet, fra symptomstart til PCI er udført, er en portvogter, der forsinker. Jo mere nidkært, der vogtes, des større bliver forsinkelsen og dårligere resultatet.

Forudsætningen for bedre resultater må være at finde årsagerne til de dårlige. Derfor bør tilfældene af AMI i 2011 gennemgås. Mest sandsynlig årsag til den højere mortalitet er forsinket behandling og dermed for lang total iskæmitid. De øvrige faktorer er i denne forbindelse mindre væsentlige.

Debatindlægget har været forelagt Hjortshøj SP et al som ikke har ønsket at kommentere indlægget.