Skip to main content
Debat

Den offentlige sundhedsportal for læger - dobbeltudgift for staten?

Poul Thirup, medicinsk fagreferent & Birgit Lange, souschef. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek

1. nov. 2005
3 min.

I lederen om den offentlige sundhedsportal (Ugeskrift for Læger d. 30. juni) skriver Jesper Poulsen, at den offentlige sundhedsportal er kommet fra start med sten i skoene - og at der kun er fire måneder til at få udbedret det. Manglerne er primært, at portalen er for kommerciel, og at lægernes professionelle informationsbehov ikke er dækket tilstrækkeligt. Citat: »Sundhedsportalen er desuden tænkt som stedet, hvor brugerne - det være sig læger, patienter eller myndigheder - kan regne med at få uafhængig, ikke kommerciel information« ... »Læger ønsker information, de kan bruge til noget, og som de kan stole på. Som fx solid og troværdig information om lægemidler og videnskabelige kvalitetsdata fra Cochrane« Citat slut.

Det lyder ret præcist som det, de medicinske biblioteker i årtier - ja århundreder - har tilbudt brugerne. Og i de seneste år selvfølgelig præget af den elektroniske udvikling og Internettet. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) tilbyder både frie og gratis ressourcer som fx PubMed (MEDLINE), men også ressourcer med licens, som DNLB via Kulturministeriets budget (Finansloven) betaler for og stiller til rådighed for brugerne. Der er adgang til de fleste ressourcer fra Københavns Universitet (KU), hele Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Københavns Amts Sygehusvæsen (KAS).

DNLB formidler og betaler således flere tusinde elektroniske tidsskrifter til hele KU, H:S og KAS. Sammenlagt bruger DNLB ca. 30 millioner kr. til materialer, heraf ca. 27 millioner til tidsskrifter og databaser.

Vedrørende lægemiddelinformation tilbyder Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek fx følgende:

  • Links til den elektroniske udgave af Lægemiddelkataloget (frit tilgængeligt)

  • Adgang til det elektroniske opslagsværk Combined Chemical Dictionary med kemiske og farmakologiske oplysninger om bl.a. mere end 40.000 lægemidler (adgang for KU og Rigshospitalet)

  • Adgang til den elektroniske udgave af Harrison's Principles of Internal Medicine (adgang på hele DNLB)

  • Adgang til betalingsdatabasen EMBASE, som er et uundværligt supplement til databasen MEDLINE, specielt når det drejer sig om lægemiddelinformation, fordi der er en meget grundig indeksering af lægemidlerne i de enkelte artikler (DNLB har betalt for abonnementet for KU og Rigshospitalet og indgået konsortieaftale om adgangen for H:S).

Inden for gynækologi/obstetrik er der fx adgang til den elektroniske udgave af bøgerne Williams Obstetrics og Current obstetric & gynecologic diagnosis & treatment (adgang for KU, H:S og KAS).

Databasen Cochrane stilles til rådighed for KU, H:S og KAS.

Via fjernadgang kan ansatte på fx KU og i H:S/KAS få adgang hjemmefra til ovennævnte ressourcer, som om de var på arbejdspladsen. Samtidig vil alle fremmødte på DNLB have adgang til alle ressourcer. Endvidere er der på DNLB ansat fire læger, som indkøber og udvælger lægevidenskabelig litteratur (både trykt og elektronisk), og som kan hjælpe med søgninger.

I lighed med DNLB formidler Syddansk Universitetsbibliotek (Odense) og Statsbiblioteket (Århus) også lægevidenskabelige informationskilder inden for deres dækningsområder på Fyn og i Jylland.

Man kan da godt »fjerne stenene« fra sundhedsportalen og lave dobbeltindkøb og -administration af lægelige og videnskabelige informationskilder, som medicinske biblioteker i årevis har forhandlet, betalt og administreret. Men mon ikke brugerne og det trængte stats- og sundhedsbudget ville være bedst tjent med at det forhandles, betales og administreres, hvor det er blevet det i mange år, hvorefter den offentlige sundhedsportal selvfølgelig kan henvise til disse ressourcer?