Derfor skal vi sige nej til den nye overenskomst

I Ugeskrift for Læger (2013;175:840-1) beskriver formanden for overlægeforeningen, Anja Mitchell, forløbet af de seneste overenskomstforhandlinger, og at hun føler, vi som speciallæger og overlæger har fået en god overenskomst, som vi bør sige ja til.

Jeg er dybt uenig i hendes betragtninger og konklusioner. Jeg mener, at vi har solgt vores sjæl og faglige stolthed til absolut ingenting. Vi er blot blevet almindelige lønslaver, der bare har at rette ind på geled uden nogen indflydelse. At vi skulle få mere medbestemmelse, er ikke andet end ordflom uden dækning.

»Vi har fået udsigt til lønstigning«, lyder det flot. Måske har nogen udsigt til dette. Vi er også mange, der må gå ned i løn. Alt udetillæg bliver sløjfet med et pennestrøg. For mit vedkommende betyder det alene 30.000 kroner årligt. Nuvel, riget fattes penge, og som læger skal vi også bidrage med besparelser. Det gør jeg gerne. Om det er en nulstilling af fremtidig lønstigning i flere år, eller om vi skulle gå nogle procenter ned i løn er vel ok, det gør jeg gerne, men det skal ramme os alle lige. De mange læger, der ikke har udetjeneste, mærker intet til den kommende overenskomst. Det rammer skævt.

Hvorfor har man ikke lavet det mere retfærdigt? Vores modpart ville sikkert være ligeglad med, hvor vores bidrag til besparelser blev taget fra. Jeg tror, at vi som samlet lægestand ville kunne acceptere en lønnedgang. Vi kunne endda være dem, der gik i front for en lønnedgang til danskerne generelt. Det er jo i virkeligheden vores høje lønomkostninger, der er årsagen til vores nedsatte konkurrenceevne og dermed stigende arbejdsløshed.

Så derfor er det en ommer kære Overlægeforening. Det er for sølle.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

> Svar: Overenskomsten giver nye muligheder

Du har ret i, at den nye overenskomst har forskellige konsekvenser, alt efter hvilken type tjeneste man har. Men det var ikke muligt at indgå et forlig, hvor besparelserne blev fordelt ligeligt på alle overlæger.

Det skyldtes, at arbejdsgiverne ikke gik efter en samlet reduktion af lønsummen. Regionernes højest prioriterede krav var derimod en ændret betaling for aftentjeneste og afskaffelse af honorar for udetjeneste for at give sygehusene større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Hvis vi havde afvist disse krav, ville forhandlingerne være brudt sammen, og – som jeg tidligere har nævnt – ville det med stor sandsynlighed have ført til et lovindgreb, der havde sat os uden for indflydelse.

Med til billedet hører, at ethvert overenskomstforlig har forskellige konsekvenser. Tidligere overenskomster har f.eks. tilgodeset medlemmer med mange aften-/nattevagter. Denne gang bliver en del af forbedringerne til gengæld givet som et løft af pensionen, som kommer alle til gode. Sådan vil der altid være variation fra forlig til forlig, men på den lange bane er det vores klare målsætning, at ingen forfordeles.Jeg har svært ved at få øje på noget i den nye overenskomst, der skulle gøre overlæger til »almindelige lønslaver«, og at medbestemmelse ikke skulle være andet end »ordflom«. Vi har jo tværtimod for første gang fået nedfældet nogle principper i overenskomsten, der understreger den indflydelse, som overlæger skal have i hverdagen.

Fremover kan vi med overenskomsten i hånden rejse problemer med bl.a. for høj intensitet i arbejdet, for stor belastning på vagterne og andre problemer, som mange overlæger kæmper med i det daglige.

Det er bestemt ikke ordflom, men det kræver naturligvis, at man bruger de nye muligheder, som overenskomsten giver.

Formand for Overlægeforeningen Anja Mitchell. E-mail: aumitchell@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen