Det er ikke til at se det - hvis man altså ikke lige ve' det

I Ugeskrift nr. 47, 2007, vises i tilslutning til indholdsfortegnelsen et billede, der skal fungere som appetitvækker for en artikel om forebyggelse af bl.a. ekstremitetsamputationer gennem etablering af en amtslig karkirurgisk funktion. Det, som billedet i virkeligheden forestiller, gør det imidlertid mindre anvendeligt til den brug, der således er gjort af det.

Billedet viser to middelalderlige helgener, som under en engels opmærksomhed viser en patient, hvis ene ben er sort fra knæet og nedefter. Man kan meget vel få det indtryk, at benet er gangrænøst og dermed stærkt amputationstruet, og det er en nærliggende tanke, at patienten kunne have nydt godt af en optimal og profylaktisk virkende karkirurgisk service på sin hjemegn.

Det, helgenbrødrene Cosmas og Damianus har foretaget sig, er imidlertid indsættelse af en død maurers sorte underben på den crusamputerede hvide kirketjener ved brødrenes kirke på Forum Romanum. Dette indgreb - hvis resultat vises på billedet, og som resulterede i en rask og taknemmelig kirketjener - var nødvendiggjort af en stor og ulcereret svulst. Faktisk kan man i billedets underkant ane det amputerede hvide ben.

De to helgeners indsats med en sådan tidlig allotransplantation blev belønnet med deres status som kirurgernes skytspatroner - først i Frankrig, men senere blev de også i Danmark patroner for flere barberlav.

Man kan vel derfor sige, at det er berettiget at bruge billedet som støtte for en optimering af karkirurgien - dog ikke for at forebygge amputationer, men for at gøre dem vellykkede, når det nu ikke kan være anderledes.