Det sundhedsinformatiske område bør tages videnskabeligt seriøst

Dejligt at se, at Ugeskrift for Læger i nr. 15 [1] bringer en videnskabelig artikel om sundhedsinformatik, da det er et emne, som berører alle klinikere i deres daglige arbejde, og hvor der kun har været få publikationer i Ugeskriftet. Desværre blev jeg fælt skuffet, da jeg læste artiklen:

Det er ikke klart defineret, hvad artiklen handler om: Fælles medicinkort (FMK) er ikke en entitet, men et koncept med en fælles national database og en lang række regionale/lokale integrationer og applikationer; det er dog muligt at deducere sig til, at det, artiklen handler om, er Region Hovedstadens integrationer og lokale applikation.

Forfatterne har lavet en kvantitativ undersøgelse af anvendelsen tre måneder efter introduktion af systemet, umiddelbart inden systemet blev lukket pga. fejl – ikke noget optimalt undersøgelsestidspunkt, da man må antage, at de fejl, der førte til lukningen, også har haft betydning for anvendelsen på undersøgelsestidspunktet.

Det fremgår ikke klart, hvilke typer sygehuse/afdelinger den kvantitative undersøgelse er udført på; det må dog antages højst at have drejet sig om en enkelt afdeling, idet der i en 14-dagesperiode kun er indlagt 117 patienter – ”af disse blev 58 ekskluderet i henhold til kriterierne” – det fremgår imidlertid ikke, hvilke kriterier der er tale om.

I delstudie 2 er der foretaget en kvalitativ undersøgelse bestående af semistrukturerede interview med 11 personer. Undersøgelsen er foretaget 2-5 uger efter nedlukning af systemet pga. systemfejl, hvilket må antages at have haft en væsentlig betydning for holdningen til systemet og anvendelsen af det.

Det angives i resultatafsnittet, at ”På pilotafdelingen var FMK-ambassadører succesfulde interne forandringsagenter, der blev bakket op af en velvillig ledelse” – der er dog ikke noget belæg for dette i de beskrevne resultater – tværtimod står der, at ”data for frekvensen [af anvendelse?] ikke er undersøgt”.

Samlet set er undersøgelserne foretaget på et tidspunkt, hvor det umiddelbart efter erkendes, at systemet er fejlbehæftet, og hvor der siden er skete store ændringer af det undersøgte. Det er derfor endog meget svært at se, hvilken viden der bibringes. Som erfaren reviewer på det sundhedsinformatiske område undrer det mig, at denne artikel publiceres godt to år efter, at begivenhederne fandt sted, og hvor et ændret system er i drift, uden at man har reflekteret over, hvorfor et fejlbehæftet system kom i drift, og hvad man kan gøre for at undgå, at det sker en anden gang. Ligesom det undrer mig, at man ikke har inddraget noget af den omfattende sundhedsinformatiske litteratur, der findes om udvikling og implementering af kliniske it-systemer.