Det videnskabsetiske komitésystem

I sin statusartikel »Det videnskabsetiske komitésystem« i Ugeskrift for Læger (2003;165:1680-2), giver Finn Kamper-Jørgensen en glimrende oversigt over de danske videnskabsetiske komitéers arbejde. Imidlertid må jeg gøre indsigelse imod, hvad han skriver i artiklens indledning: »Det videnskabsetiske komitésystem startede i Danmark i 1980 på frivillig basis som et initiativ blandt de biomedicinske forskere. Grundlaget var Nürnberg-koden og Helsinki-deklarationerne. Med loven fra 1992 skabtes der et landsdækkende komitésystem med fælles retningslinjer og vedtægter.«

Det videnskabsetiske komitésystem var fra starten i 1980 landsdækkende med fælles standardvedtægt og forretningsorden for de regionale komitéer, og med en landsdækkende central videnskabsetisk komité, hvor formand, næstformand og sekretær fra hver af de regionale komitéer havde sæde. Den Centrale Videnskabsetiske Komité fungerede fra starten som ankeinstans og som det sted, hvor man i dialog arbejdede sig frem til fælles holdninger og standpunkter for de videnskabsetiske komitéer.

Initiativet til komitésystemet kom som nævnt fra de biomedicinske forskere, der også havde haft en betydelig andel i udformningen af Helsinki-deklarationen; men oprettelsen af et landsdækkende komitésystem blev vedtaget af landets amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksbergs Kommunalbestyrelse og Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd. Komitéernes lægelige medlemmer blev efter indstilling fra blandt andre lægekredsforeningerne udpeget af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, som også udpegede formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité.

De første to år fra 1980 til 1982 betragtedes som en forsøgsperiode. Derefter fastlagdes funktionsperioderne til fire år, således at de fulgte de amtskommunale og kommunale valgperioder.

Folketingets vedtagelse af et lovgrundlag for det videnskabsetiske komitéarbejde var således kun en (sen) anerkendelse af et veletableret og velfungerende landsdækkende komitésystem.

Undfangelsen skyldtes lægelige forskere med Povl Riis som den mest fremtrædende; men det officielle Danmark i skikkelse af landets amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksbergs Kommunalbestyrelse og Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd var faddere. Det landsdækkende danske videnskabsetiske komitésystems »fødselsår« er derfor 1980 og ikke 1992.