Diabetesvandrejournal

I Nørgaard et al's artikel (Ugeskr Læger 2007;169:3960-5) forsøger man at belyse, hvor godt små grupper af pakistanske, tyrkiske og danske patienter forstår den diabetesvandrejournal, som blev udformet af H:S' sundhedsfaglige råd for diabetes for en lille halv snes år siden. Patienterne blev interviewet på deres eget sprog. Der er imidlertid ingen oplysninger om kvaliteten og omfanget af den information, patienterne havde fået om vandrejournalen og dens anvendelse, eller om hvem i diabetesambulatoriet, der havde givet den. Hvert af de tre diabetesambulatorier havde decentralt besluttet proceduren. Der er ingen tvivl om, at det må have taget lang tid at oplære patienterne (og tolkene) i de mange forkortelser (gnsn., mM, sign, mmHg, kJ etc.), variabler (kreatinin, C-peptid, kolesterol etc.) og kryptiske sætninger (Føling: Sidste md: 0. Aktuel: Bevaret). Det er naturligvis en forudsætning for, at vandrejournalen per se kan vurderes, at der er givet en sufficient, standardiseret og kvalificeret information om disse forhold. I undersøgelsen slås det fast, at patienterne har store forståelsesmæssige problemer med vandrejournalen, men om det alene skyldes vandrejournalens udformning og/eller mangler i informationen, er uklart.