Skip to main content

Do not work Haarder - work smarter!

Professor Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. p.vedsted@alm.au.dk

30. maj 2011
2 min.



Ingen sundhedsminister vil være i tvivl om, at dagens og især morgendagens sundhedsvæsen, skal hente alle de rationaliseringsgevinster, der kan peges på. Vi skal arbejde smartere til lavere omkostninger. Samtidig oplever vi ofte, at der er behov for en kvalitetsudvikling af de sundhedsydelser, vi leverer. Vi kan simpelthen gøre det bedre.

Se, hvis man kombinerer disse to forhold, rationaliseringsgevinst og kvalitetsudvikling, dannes der en synergi, hvis potentielle udløsninger kan måles på bedre overlevelse, bedre livskvalitet og lavere omkostninger.

Et vigtigt værktøj til at arbejde smartere er telemedicin. Telemedicin er alt lige fra en snak i telefonen til højt avanceret monitorering og klinisk vurdering. Det kan være mellem sundhedsprofessionelle og med patienter. Muligheden for både at skabe lavere omkostninger for den enkelte ydelse og samtidig øge kvaliteten er næsten umulig at undgå. Og så alligevel!

Anders har kunstig hjerteklap og kronisk lungesygdom. Han er hos sin egen læge og skal have recept på sin blodfortyndende medicin. Lægen undrer sig over, at Anders ikke har været til kontrol. Det har Anders da også! Siden han for nogle måneder siden var på ambulatoriet, har han selv målt sin INR hjemme. På ambulatoriet sagde de, at han skulle gå til sin læge og få en recept. Anders' læge har ikke hørt noget fra hospitalet og får ikke automatisk Anders' tal i journalen. Lægen kan ikke skrive en recept på blodfortyndende medicin uden at kende INR. Den måler lægen derfor med det samme.

Er det lidt typisk dansk at lave en silo, der ser sig som en succesrig ø i vores sundhedsvæsen? Man tager én ting ud af sammenhængen og udsætter den for topmoderne informationsteknologi og hejser flaget på den lille bakketop. Se os, vi kan lave telemedicin! Jeg overvejer, om man høster gevinsten og den øgede kvalitet. Eller får man skabt en mere fraktioneret, usammenhængende og ineffektiv tilgang til patientens samlede behov? Alt i alt flere omkostninger til speciallægetid, hospital, test, udstyr og infrastruktur samt et potentielt fald i kvalitet! Og det samme kan ske, når man laver KOL-kasser, akutkasser, blodtrykskasser, blodsukkerkasser mv.

Der er absolut intet galt med den telemedicinske løsning her eller i andre sammenhænge, når vi ser på den tekniske løsning. Men telemedicin er et værktøj og ikke løsningen på opgaven. Der er behov for, at man politisk melder ud, at det gælder om at være smartere og tænke telemedicinen ind i den overordnede strategi frem mod målet.

Man bør i Danmark sætte sundhedstjenesteforskere ved ethvert kliniknært telemedicinsk projekt. Og så skal alle dele af sundhedsvæsenet melde sig som aktive aktører i den proces. Også Anders' egen læge!