Skip to main content

EDTA igen

Fhv. kok Erik Højstrup Christensen, Højslev. E-mail: ehc@politik.dk

1. nov. 2005
2 min.

Som bruger af det danske sundhedsvæsen bliver man meget forbavset over at se det kæmpestore antal artikler om sygdomshelbredelse, i lægernes fagblad »Ugeskrift for Læger«. Og eftersom fagbladet udkommer ugentligt, er det en ganske anseelig viden, som lægerne her skal kunne kapere for at holde sig ajour med udviklingen inden for deres fag. Jeg vil have mine tvivl, om det lykkes for ret mange modtagere af bladet.

Samtlige uddannede læger har jo ved afslutningen af deres medicinske studier aflagt et lægeløfte. Bliver dette løfte så opfyldt? Jeg kan have mine tvivl. Som bruger af sundhedsvæsenet kan det undre, at lægerne med hjerte- og kredsløbspatienter ikke vil forsøge EDTA-behandlingen til disse patienter eller henvise til de læger, der har gjort sig den ulejlighed at blive uddannet til det. Denne behandlingsform er godt nok ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen herhjemme, men ej heller forbudt.

Er årsagen den, at man ikke har personlig viden nok og derfor lader sig diktere af en ledelse eller styrelse? Nævner man EDTA-behandling over for læger, er det vanlige svar, at »man ikke har kendskab nok«, »behandlingen er en ,pengemaskine` for de læger, der praktiserer den«, »ikke er dokumenteret«, »og at man i bl.a. Danmark har lavet en undersøgelse, som ikke viste nogen effekt«!

Det mest chokerende er imidlertid, at ingen af dem, der frekventerer en EDTA-læge, er blevet opfordret til det fra lægelig side, men er blevet opmærksom på tilbuddet gennem mund til mund-metoden.

Et meget stort antal danskere med hjerte- eller kredsløbssygdomme er blevet hjulpet til et meget bedre og rigere liv. Godt nok for egen regning. Men det var deres valg. Gad vide hvor mange der kunne have reddet liv og lemmer, dengang ventetiden for behandling var meget lang, og de ikke havde deres læge til at rådgive sig?

I USA som jo er EDTA-behandlingens hjemland, er man i 2003 i staten New Jersey med ca. 8,5 mio. indbyggere dog kommet så langt, at læger skal give deres patienter orientering om alternative behandlingsmuligheder. Og i Californien er der kommet forbud mod de såkaldte medical boards, at de ikke må »forfølge« de læger, der udfører behandlingsformer uden for de traditionelle.

SVAR: