Skip to main content

Elif Bayram: Læger uddannes med skyklapper på

De kommende speciallæger har på grund af fremdriftsreformen og femårsreglen ikke mulighed for at stoppe op og tænke sig om - fra studiestart til kursusstilling.

Elif Bayram, stud.med.
Elif Bayram, stud.med.

Elif Bayram

6. okt. 2014
3 min.

Lægestudiet har i det seneste årti ændret sig betydeligt, indførelsen af KBU’en har forkortet turnustiden for unge kandidater, femårsreglen har begrænset tiden inden speciallægeuddannelsen, og nu kommer fremdriftsreformen, der umuliggør pauser i studietiden, alt i alt giver det en kommende speciallæge, der fra studiestart til kursusstilling ikke har tid til at stoppe op og tænke sig om. De syv lægeroller skal forsøges opnået, og ens CV skal kunne konkurrere med turnuslæger og KBU’er, der er fra før 2008 og ikke er underlagt femårsreglen og har haft alverdens tid til at færdiggøre deres studier. Selvom dette udligner sig på et tidspunkt, er det ulige vilkår, at tidligere uddannede læger uden påbegyndt speciallægeuddannelse ikke bliver underlagt femårsreglen, men til evig tid kan søge på lige fod med dem, der er underlagt en tidsfrist.

Det er paradoksalt at sidestille den gode læge med de syv lægeroller, når det at opnå de syv lægeroller kræver tid til fordybelse. Tid er netop et problem, når karaktergennemsnittene for optag på landets fire medicinstudier er ved at være så høje, at man ikke kan komme ind medmindre man søger direkte fra gymnasiet (og dermed får en karakterbonus oveni), der er heller ikke tid til, at man som studerende kan holde en pause under studiet for at dygtiggøre sig i interessante emner, det resulterer nemlig i en udsmidning, når fremdriftsreformen træder i kraft, og så er der ingen tid at spilde, når først man er færdig læge, for skulle man vente mere end fem år, er muligheden for at få sin speciallægeuddannelse også væk. Det afføder en flok studerende, der er stressede fra dag ét af deres studie, og når halvdelen af ens årgang har forsket i løbet af sin studietid, må man begynde at stille spørgsmålstegn ved, om det her nu også er gavnligt for den danske sundhedssektor – ønsker vi en flok pseudo-ph.d.’er, eller ønsker vi dygtige klinikere og dygtige forskere? For med den massive konkurrence, der er opstået ved indførelsen af femårsreglen, er studerende og færdige kandidater villige til i stor stil at lave ph.d.’er; og denne bølge af rugbrøds-ph.d.’er er netop kernen af problemet: Det er ikke længere af lyst eller faglig interesse, der skrives ph.d.’er, men af ren og skær nød, da det er en undtagelse for femårsreglen og derfor stiller en bedre i sammenligning med andre kandidater. Den fremtidige læge bliver ikke dårligere uddannet, men får et smallere lægefagligt perspektiv, for der er ikke længere tid til og mulighed for at afvige fra den lige vej, og det er et kæmpeproblem i et land, hvor netop afvigelserne fra den lige vej skaber den fremtidige vækst og udvikling. Tvangsskyklapperne hviler tungt.

Læs om debatpanelet De seks her