Hvor er data?
Og de data kan jeg ikke finde i de mange dokumenter, jeg har gennemlæst. Så enten er de der ikke, eller også er de godt gemt.
Og hvad er det for data, jeg savner? Det er data, som kan belyse, om et givet it-system vil fungere i den klinisk/administrative virkelighed, som den skal bruges i og understøtte. Om de mange funktionaliteter faktisk virker, som man tror, om det giver mening for brugerne osv. Præcis hvilke data det skal være, og som man kan få, vil afhænge af karakteren af det system, man vil indføre. Region Midtjylland besluttede tidligt i regionens historie sammen med en ekstern leverandør at udvikle et system, som blev til MidtEPJ. I den udvikling havde man pilotdrift med ret omfattende afprøvninger, således at man løbende kunne opfange forskellige fejl og uhensigtsmæssigheder i udviklingsprocessen og få dem rettet.
Hvad siger udenlandske erfaringer?
Helt sådan kan man ikke gøre, når man vælger at købe et færdigt system. Men netop i den situation, kan man indsamle data i en eller to europæiske sygehuskoncerner, hvor man har indkørt Epic-systemet, og supplere med studier på egne sygehuse. Fra sygehuse i Holland eller England kan indsamles før-efter-produktionsdata, kvalitets- og sikkerhedsopgørelser, systemperformance, medarbejdertilfredshed og lignende kvantitative opgørelser, interview med klinikere og andre brugere og feltobservationer i klinik. På egne sygehuse kan gennemføres arbejdsgangsanalyser suppleret med ”hvis (indførelse af nyt it-system) så”-interview med klinikere og andre brugere, som kan følges op med pilotdrift og evaluering heraf. Det vil ikke give evidensniveau 1, men man kan få niveau 2b-evidens for estimation af gevinster, ulemper og risici. Sådanne data kan tillige bruges til at spotte dysfunktioner og malperformances i it-systemet, som skal implementeres, så problemerne tidligt kan adresseres og korrigeres i samarbejde med klinikerne og andre brugere.
De undersøgelser og de data har jeg ikke set. Jeg har set en optimistisk business case, som datafrit lover store patientforbedringer, produktivitetsstigninger og øget medarbejdertilfredshed, som fører til intern forrentning af investeringen på 17-26% p.a. og milliardbesparelser.
Intet overblik
Dags dato har patienter, sundhedspersonale og borgere i regionen intet overblik over it-situationen på vores sygehuse. Fra forvaltnings- og sygehusdirektionerne hører vi, at nu er det lige ved at være helt på plads, og at der er styr på det. Somme tider hører vi det modsatte fra det sundhedspersonale, som er tæt på patienterne og dagligt er SP-afhængige. Det er ikke holdbart. Der er behov for, at regionen vender sin SP-strategi på hovedet. Meld klart ud, hvor vi står, hvor det går godt, og hvor det ikke går godt, hvad konsekvenserne heraf er, og hvad man vil gøre ved det. Få etableret et tillidsbaseret samarbejde med sundhedspersonalet. Træk spareplanerne til sygehusafdelingerne tilbage, indtil reelle effektiviseringer kan dokumenteres, og hvis der er behov for besparelser, må politikere og klinikere prioritere, hvor de gør mindst ondt på regionens patienter.
Mere data – bedre kvalitet i forvaltningen
I lidt bredere perspektiv må vi se på den måde, vores embedsværk vælger og implementerer store it-systemer. Vi kan ikke leve med, at det i stat, regioner og kommuner kører helt lukket, datafrit og går galt mere end hver anden gang. Det koster borgerne service- og kvalitetstab og milliardspild af skattekroner og frustrationer hos medarbejderne. Processerne må åbnes op, brugerne må involveres mere systematisk, og der er behov for en hel anden dokumentationspolitik. Her kan man i forvaltnings- og styrelsesdirektioner virkelig lære noget af gulvet, især på sygehusene, hvor der i årtier har været en tradition for, at sikkerhed, kvalitet, virkning og i dag også økonomi dokumenteres grundigt med data inden køb og ibrugtagning. Data er ikke noget, vi skal være fri for. Data skal vi dele. Det ville højne forvaltningskvaliteten betragteligt. Det er min hypotese!
