Berettigelsen af medicinsk behandling ved Alzheimers sygdom har igen været til debat i pressen. Diskussionen er rejst efter offentliggørelsen af det offentligt finansierede AD2000-studie af donepezilbehandling ved Alzheimers sygdom [1, 2]. Undersøgelsen konkluderer, at behandlingen ikke er cost-effective. Dette spørgsmål er ikke nyt, tidligere resultater har været modstridende [3].
AD2000-undersøgelsen er refereret, som om der ikke kunne vises effekt af behandlingen. Det er ikke korrekt. Undersøgelsen viser signifikant effekt på MMSE-testen og på ADL-funktion (Aktiviteter i DagligLivet). Derimod var der ikke effekt på tiden til institutionsbehov eller tab af basale ADL-funktioner. Konfidensintervallerne for behandlingseffekten på disse to parametre dækker over et spektrum foreneligt med alt fra en 30-45% forøgelse til en 30% reduktion af risikoen.
Det korrekte er således, at undersøgelsen ikke har styrke til at udtale sig om en effekt. Undersøgelsen er vigtig og fortjener opmærksomhed, men opmærksomheden bør rettes mod studiets samlede konklusion, herunder at der er signifikant effekt af behandling på kognition og ADL over to år.
Målet var at inkludere 3.000 patienter for at sikre tilstrækkelig styrke, resultatet blev 565 patienter. Yderligere problematisk er det, at patienter med en klar behandlingseffekt blev taget ud af undersøgelsen. Dertil kommer, at frafaldet af patienter efter to år var meget stort, fordi deltagerne trak samtykket tilbage til fordel for klinisk cholinesterasehæmmer-behandling.
Effekt af cholinesterasehæmmerbehandling ved Alzheimers sygdom er veldokumenteret med stort set enslydende resultater på tværs af studier og præparater. Vi henviser til Cochrane-databasen [4]. Efter vores vurdering kan AD2000-undersøgelsen ikke flytte Cochrane-konklusionerne i en grad, der er klinisk relevant. Vi beklager, at der er ensidigt fokuseret på det punkt, hvor undersøgelsen er for svag til at komme med en konklusion. I stedet for også at fokusere på at der nu er vist signifikant effekt ved to års behandling med en cholinesterasehæmmer.
Undersøgelsen afklarer ikke, om der kan spares penge ved donepezilbehandling. Der er mange typer af behandling, der ikke er cost-effective. Vi anser det for en del af lægegerningen at yde lindring for patienten, ikke kun at iværksætte behandling med økonomisk gevinst. Om en eventuelt manglende økonomisk gevinst skal betyde, at der ikke kan opnås tilskud, er en politisk beslutning. I lighed med cancer-, hjerte- og gigtpatienter vil en sådan beslutning også for Alzheimer-patienter få alvorlige konsekvenser.
Det vil være katastrofalt for patienter og pårørende, hvis en selektiv fejltolkning af AD2000-undersøgelsen får negative konsekvenser.
Der er nu tværtimod klarere evidens for en gavnlig effekt af langtidsbehandling.
Interessekonflikt: Peter Johannsen, Kirsten E. Abelskov, Steen G. Hasselbalch & Finn Rønholt Hansen har bl.a. af Pfizer modtaget honorar for konsulentvirksomhed, i forbindelse med kliniske studier og for undervisning.
Peder Højbjerg Christensen, Lars P. Laugesen & Ole Bjørn Skausig har bl.a. af Pfizer modtaget honorar for undervisning.
