Er serviceniveauet i lægevagten for højt?

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Jeg har deltaget i lægevagtarbejde i Region Midt gennem godt ni år. Det har givet mig et ganske godt billede af, hvilke ønsker patienterne henvender sig til lægevagten med.

Efterhånden som tiden er gået, stiller jeg stadigt oftere mig selv spørgsmål om, hvad det egentlig er, vi skal lave i lægevagten.

Jeg gør mig tanker om, hvilke ønsker der er politikernes og patienternes, og hvilke ønsker vi selv har til lægevagten. Tør politikerne stå frem og afgrænse rammerne for brug af lægevagten, måske endda lade os skære ned på serviceniveauet til fordel for arbejdet i dagtiden?

Der er rigtig mange, der henvender sig mhp. receptfornyelse på fast medicin. Det er nemt tjente penge, men vel ikke egentligt lægevagtarbejde. Ville vi mon have politikerne i ryggen, hvis vi henviste til egen læge? En del patienter henvender sig, fordi de går på arbejde og derfor ikke mener, de har tid til at opsøge egen læge i dagtiden. Det er vel heller ikke relevant vagtarbejde. Andre angiver at have forsøgt kontakt til egen læge, men at de ikke kunne komme igennem på telefonen eller ikke kunne få en tid, der passede dem. De skal vel heller ikke nødvendigvis ses i lægevagten? Nogle ønsker en second opinion. Det er jo nemt at få, men er det lægevagtarbejde? Hos andre igen har sygdommen varet flere dage - eller uger - og tålmodigheden er løbet ud, og problemet ønskes løst her og nu. Er det overhovedet rimeligt, at det skal foregå i lægevagten?

Og så er der alle dem, der helt relevant henvender sig med akut opstået sygdom eller akut forværring af bestående sygdom. Det jo dem, vi primært skal tilbyde vurdering i lægevagten. Men der er en tendens til, at de næsten drukner i alle de andre henvendelser - der er langt mellem de syge.

Måske er det tid til at vi står sammen og melder ud, hvad vi mener, at det er relevant at bruge lægevagten til - og hvorfor.

Men hvorfor henvender patienterne sig med spørgsmål og ønsker, som (måske) ikke er egentligt lægevagtarbejde. Vi kunne måske blive enige om at henvise disse patienter til egen læge - også selvom det er besværligt for dem. Hvis vi kunne få en fælles holdning blandt såvel politikere som praktiserende læger til, hvad der er lægevagtarbejde, og hvad der ikke er, ville vi kunne spare os selv for mange vagter og mindske hullet i regionens pengepung. Hvis vi samtidig gør os lidt mere umage for rent faktisk at være tilgængelige mandag-fredag kl. 8.00-16.00, ville en del være løst.

Vi kunne skrue ned for lægevagtens serviceniveau, som faktisk er ret højt. Der er ofte kortere ventetid, end vi har i dagtiden, og nemmere tilgængelighed. Hvorfor skal servicen være højere på vagten - når vi ser bort fra livstruende tilstande naturligvis? Vi kører ud på rigtig mange besøg til syge - måske for mange? Vi spørger i telefonen, om patienten kan komme ind til lægevagten, men en del vægrer sig, fordi det er upraktisk. Nogle pårørende er bange for, at den syge ikke kan transporteres, at det kan være risikabelt, selv om vi ved, at det sjældent er tilfældet. Når både tilgængeligheden er let, og serviceniveauet er meget højt i lægevagten, vil mange borgere naturligvis fortsat gøre brug af den i udstrakt grad. Hvis det er det, man ønsker, må man gøre sig konsekvenserne klart. Jeg kunne også godt tænke mig, at politikerne melder lidt klarere ud om, hvad det er, de ønsker. Der er mangel på praktiserende læger, og det ser ud til at blive værre. Hvorledes får vi mest muligt ud af almen praksis? Jeg tror det er nødvendigt, at vi har en fælles holdning til, hvem vi servicerer, og hvem vi afviser i vagten. Ellers skaber det splid blandt lægerne og usikkerhed og frustration i befolkningen. Med færre vagter kunne det måske også blive nemmere at få dækning af lægevagten. Og vi vil stadig kunne sige, at de praktiserende læger passer patienterne hele døgnet året rundt.