Ernæring og diætetik. 9. udgave

Ernæring og sundhedspolitik er for tiden i fokus - ikke mindst som følge af en øget incidens af ressourcekrævende livsstilssygdomme, som eksempelvis type 2-diabetes, der har udgangspunkt i kostproblematik. Det hilses derfor velkomment, at »Ernæring og diætetik« nu udkommer i en ny opdateret og væsentligt revideret udgave. Som sygeplejerske på en travl medicinsk gastroenterologisk afdeling har man ofte behov for at søge viden om kostspørgsmål, eksempelvis BMI, vitaminer/ mineraler, parenteral/sondeernæring, kulturelle madvaner og diæter i behandlingen af en bred vifte af sygdomme. Til dette formål er værket en glimrende opslagsbog, der henvender sig både til studerende og uddannet sundhedspersonale.

Bogen er meget overskueligt opdelt i del I (kapitel 1-5), der omhandler ernæringslære, og del II (kapitel 6) om klinisk ernæring.

Den første del om ernæringslære indeholder relevante kapitler med fokus på kostens indhold af næringsstoffer, undersøgelser af kostvaner, kostens betydning ved forebyggelse af velfærdssygdomme og hjemmesygeplejerskens rolle i relation til kostrelaterede sygdomme blandt ældre. Afsnittet om ernæringslære afsluttes af et kapitel med fokus på de sundhedspolitiske mål, som tager udgangspunkt i årsagerne til de store folkesygdomme, hvor forebyggelse har en effekt. Der redegøres samtidigt for, hvordan det sundhedspolitiske program omfatter mere end kost og kostrelaterede risikofaktorer, bl.a. rygning og alkohol. Der omtales tillige elementer inden for fødevarelovgivningen herunder funktionelle fødevarer (en fødevare, der har sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende effekt), eksempelvis fedtreducerede chips, og berigede fødevarer (en fødevare tilsat vitaminer eller mineraler).

Bogens anden del omhandler klinisk ernæring med fokus på kroppens energi- og proteinbehov ved faste og sygdom, herunder et vigtigt afsnit om den tiltagende underernæring på danske hospitaler, og tankevækkende statistik, der angiver, at hver tredje indlagte patient er underernæret. Appetitten er typisk nedsat under sygdom, og det øger behovet for ekstra fokus på, hvad der rent faktisk spises og drikkes. Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende primær og sekundær screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko er beskrevet, hvilket er yderst relevant for sundhedspersonale i almindelighed, da alle patienter ved indlæggelse på en hospitalsafdeling bør blive ernæringsscreenet. Derudover beskrives, hvordan hospitaler kan tilrettelægge deres ernæringspolitik gennem anvendelse af ernæringsteam med ansvar for patienternes ernæringstilstand. Der beskrives også flere forskellige typer af diæter og sygepleje og administration i forbindelse med sonde- eller parenteral ernæring m.v.

I hvert kapitel er pointer og væsentlige data anført i faktabokse, og efter hvert afsnit henvises til relevant nyere litteratur og undersøgelser.

»Ernæring og diætetik« er således et nyttigt redskab for både studerende og uddannet sundhedspersonale, der har behov for en bred up-to-date viden om kostens betydning for både raske og syge mennesker, og bogen kan varmt anbefales.