Fækal mikrobiotisk transplantation og colitis ulcerosa: grund til besindighed?

Carstensen & Hansen gør i Ugeskrift for Læger status over fækal mikrobiotisk transplantation (FMT) [1]. Vi mener, at det er nødvendigt at knytte et par kommentarer hertil. Dette skyldes især, at der, siden statusartiklen blev optaget, er fremkommet nye studier om brug af FMT hos patienter med colitis ulcerosa (CU).

I to undersøgelser [2, 3] fulgte man hhv. fem og seks patienter med moderat til svær CU over 12 uger efter FMT, indgivet kolonoskopisk eller som både lavement og via nasojejunal sonde. Samlet oplevede tre patienter en bedring, og to patienter fik forværring i deres CU. FMT medførte ofte diaré samt forbigående feber og stigning i C-reaktivt proteinniveau på 50-150 mg/l. Et tilfælde af synkope og uforklaret pankreatitis sås også. I en undersøgelse med ti børn og unge [4] fandt man en mere gunstig effekt af FMT ved mild til moderat CU. Patienterne blev dog kun fulgt i fire uger, og man gjorde ikke brug af hverken blodprøver eller endoskopi. Endelig har man i en caserapport [5] beskrevet hvordan kolonoskopisk FMT for recidiverende Clostridium difficile (C. difficile)-infektion medførte opblussen i en patients CU, der ellers havde været inaktiv i 20 år.

Carstensen & Hansen argumenterer for, »at patienterne i bedste fald vil opleve en bedring med denne metode og i værste fald ikke er værre stillet, end de var før behandlingen«. Efter vores mening er denne konklusion dog præmatur hvad ovenstående undersøgelser også støtter.

På grund af en stigende interesse for FMT og manglende evidens på området har det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) besluttet, at FMT som behandlingsmetode skal opfattes som et investigational new drug, og at FDA skal ansøges om tilladelse til behandling med FMT i alle andre tilfælde end ved recidiverende C. difficile-infektioner (www.fda.gov). European Medicines Agency og Sundhedsstyrelsen har ikke udsendt lignende vejledninger.

Carstensen & Hansen kommenterer ikke udfordringen i implementeringen af FMT. For nuværende er det op til den enkelte kliniker at beslutte, hvilke patienter der kan behandles med FMT, hvordan donorfæces udvælges, screenes og præpareres, hvordan og hvor ofte FMT indgives, og om patienterne skal behandles op til og under FMT med evt. antibiotika og probiotika. Dette illustrerer behovet for en standardisering af FMT, hvis dette skal indføres som en egentlig behandlingsmulighed.

Vores forståelse af tarmens mikrobiota er begrænset. I relation til visse sygdomme, f.eks. CU og metabolisk syndrom, er der observeret en dysbiose af tarmens mikrobiota (en ændring i sammensætningen), men vores forståelse af mikrobiotaens funktion er stadig begrænset og bør føre til ydmyghed i konklusionerne vedrørende effekt og sikkerhed af FMT.

Indlægget har været forelagt forfattere til statusartiklen, som takker for gode kommentarer, men har ikke yderligere tilføjelser til indlægget.