Familielægen - dit lokale sundhedstilbud. Maj 2004

P.L.O.s medlemmer har modtaget et hæfte med ovennævnte titel. Hæftet er illustreret, og det er netop illustrationerne og deres manglende kontekst med indholdet, der har bragt mig på banen.

Forsiden viser lægen omringet af en halv snes patienter, som han giver fingeren eller lidt mere præcist siger »æh, bæh, buh« til.

Billedet på side 5 skal vel vise den forskrækkede patient (det forstår jeg godt), der modtager en række hjælpere.

Hvad mon det palliative team synes om at blive portrætteret som døden?

På side 6 finder man klassikeren: latterliggørelsen af den overvægtige patient, som får morsomme råd af den slanke læge.

På side 12 er P.L.O. i teksten hverken for eller imod sundhedscentre. En udtalt mangel på courage og tro på fagets frihed og autonomi. Den stakkels læge bliver i illustrationen udstillet som en receptionist, der bare viser vej. Betyder det, at P.L.O. er for eller imod disse centre? Er P.L.O. for eller imod denne receptionistrolle? Det ville klæde organisationen at melde klart ud.

På side 13 er der en sur, tåkrummende læge, der føler sig presset af en overvægtig kvinde med bagerposer i hånden. Nu er det jo ikke den praktiserende læge, der skal sørge for, at hun får pension. Det skal hun vel ikke have, den fede, forædte kone, synes lægen at tænke ...

Igen en ubehagelig tegning at vise sine patienter.

Så er der side 14 med en kvindelig læge, der forsøger at tale ungdommens sprog. Det virker helt arkaisk på os, der har masser af børn og unge omkring os, både i praksis og hjemme.

Til sidst tegningen af den, endnu en gang, frustrerede læge der tvinges til at se på de evindelige naevi, som ved Gud kun er kosmetiske problemer hos forstadsfruen.

Eller er de?

Sammenfattende vil jeg sige, at den lille pjece, efter nærmere eftersyn, virker stødende på både den alment praktiserende læge og på patienterne.

Jeg har lært, at der er gode grunde til, at folk henvender sig til deres læge, og at det er en kunst at hjælpe dem til at finde ud af, hvor vores sundhedsvæsen træder til, og hvor det enkelte menneskes ansvarlighed for sig selv er gældende.

Hvad siger P.L.O. og mine kolleger?

SVAR: