Skip to main content

Fanaroff AA, Martin RJ, eds. Neonatal-perinatal medicine. Diseases of the fetus and infant. Seventh edition. Vol. 1-2

2. nov. 2005
2 min.

En tyk bog om små patienter. Skrevet af mere end 100 forfattere, næsten alle fra USA og Canada. I Danmark bruger vi normalt Robertons' »Neonatal medicine«, når der er noget, vi skal slå op. Den er lige så tyk og skrevet af mere end 100 forfattere, de fleste fra England og Skotland. Skal vi også have Fanaroff & Martin på hylden?

Denne bog gør mere ud af føtalmedicinen end Robertons. Det er vigtigt: Med stadig bedre føtal diagnostisk og stadig bedre planlagte graviditeter stilles der stadig større krav til kontinuitet i vurdering og behandling hen over fødselsøjeblikket. Så obstetrikere og pædiatere må dele viden. Men når redaktørerne har ladet detaljerede beskrivelser af føtalkirurgi - inkl. ni fotos af operationsfelter - fylde 19 sider, mener jeg, at den gode vilje er løbet af med dem. Til sammenligning bruges kun 13 sider på respirationsunderstøttende be- handling, og det er trods alt neonatologernes vigtigste værktøj.

Kapitlet om evidensbaseret medicin er skrevet af John Sinclair, en af pionererne på området. Men budskabet er ikke nået rigtigt ud i bogen. I de fleste kapitler får vi en detaljeret gennemgang af litteraturen. Referencelisterne er på 100-500 referencer per kapitel. De lister, som jeg checkede, var godt opdaterede: 25-30% fra 1998 og nyere. Jeg stødte ikke på områder, hvor forfatterne fremlagde egne, ubegrundede præferencer. Men mange steder mangler konklusionen: A er bedre end B, eller det er uvist, om A overhovedet hjælper.

Der er et godt kapitel om etik. Forfatterne argumenterer for, at lægens opgave er at forsøge at forene forældrenes ønsker og værdier med lægens eget ønske om at gøre det gode. Dvs. en position mellem den paternalistiske og den konsultative rolle. Ikke-medicinske overvejelser må også indgå, herunder økonomiske begrænsninger. Men i de øvrige kapitler stødte jeg ikke på økonomiske overvejelser, på trods af at nogle behandlinger er meget dyre og har ringe nytte.

Når disse svagheder er nævnt, skal det siges, at bogen selvfølgelig indeholder en rigdom af fagligt fundament. Rigtig megen viden til 1 kr. per side. I mit tilfælde var de hurtigt tjent ind: På side 747 står, at amphotericin B er meget lidt toksisk hos præmature børn, og at liposomalt amphotericin skal reserveres til børn med bivirkninger.

Med en åben skærm til internettet burde det være overflødigt med store lærebøger. Vi burde søge til originalkilderne eller til Cochrane review. Det er desværre ikke realistisk i de mange enkeltsituationer. Men ved at krydschecke stoffet i to store bøger, fra to forskellige verdensdele, kan vi nok jævnligt forbedre vores beslutningsgrundlag. Jeg mener, at bogen bør stå side om side med Robertons på afdelinger, som behandler syge, nyfødte børn.

St. Louis: Mosby, 2002.1.732 sider. Pris: 145 GBP. ISBN 0-323-00929-8.

Gorm Greisen