Farvel til Ugeskriftet

I februar måned varslede redaktørerne Jakob Rosenberg og Torben Kitaj [1], at den åbne adgang, der i lang tid havde været til Ugeskriftet på bladets hjemmeside, ville blive fjernet. Denne beslutning er nu blevet fuldt implementeret, hvilket jeg som studerende kun kan beklage.

Jeg har selv været flittig bruger af hjemmesiden, både til egen læring og til brug i undervisning af andre medicinstuderende. Med et besøgstal på op mod 100.000 om måneden, er det klart, at hjemmesiden indeholdt mange artikler og diskussioner, som andre mennesker også har fundet interessante. F.eks. om massevaccinationsprogrammet under H1N1-pandemien, der blev debatteret i Ugeskriftet og efterfølgende var den mest kommenterede artikel på bladets hjemmeside. Jeg skrev selv et indlæg og kan godt lide at tro, at det sammen med andres kommentarer gav artiklen en ydereligere dybde og værdi. Kommentarerne er nu gemt væk bag et login.

I en tid, hvor den biologiske og lægefaglige tilgang til sundhed i stigende grad bliver udfordret af alternative forklaringer, er dette særlig uheldigt. Almindelige mennesker vil næppe betale de 1.895 kr. et 12-måneders-onlineabonnement koster, hvilket betyder færre brugere og færre kommentarer. Og færre muligheder for annonceindtægter.

Beslutningen vidner om et forfejlet indblik i, hvad internettet kan og er. I stedet for at omfavne muligheden for at involverer almindelige mennesker og den værdi, de kan bibringe bladet, hopper redaktionen tilbage til 1990'erne.

Men meget tyder på, at Ugeskriftet bliver overhalet indenom.

Langt størstedelen af den forskning, der bliver skrevet om i Ugeskriftet, er betalt af de danske skatteydere. Er det så rimeligt, at samme forskning ikke er offentlig tilgængelig? Nej, mener mange, og Videnskabsministeriet har derfor nedsat et open access-udvalg, der i maj afleverede deres anbefalinger til, hvordan man kunne sikre, at skatteyderne også fik adgang til den forskning, de har betalt for [2].

I USA, England og Sverige har man haft lignende diskussioner, og her kræves det nu, at artikler, der er blevet skabt med støtte fra staten, gøres frit tilgængelige på nettet.

Man kan også diskutere, om beslutningen skader de forfattere, der publicerer i Ugeskriftet. I en randomiseret undersøgelse fra 2008 fandt man således, at artikler, der blev gjort offentligt tilgængelige, blev læst 23% og downloadet 89% flere gange end ikke offentligt tilgængelige artikler [3]. Selvom man kan stille store spørgsmålstegn ved sådanne undersøgelser, kan jeg dog konstatere, at Ugeskriftet selv bruger samme argument for at gøre Danish Medical Bulletin åben [1]. Hvorfor så ikke også Ugeskriftet?

Tilbage står, at jeg som studerende kan læse Ugeskriftets artikler gratis via InfoMedia, som universitetet stiller til rådighed. Mine medstuderende kan jeg henvise til PubMed, hvor de kan hente næsten alle artikler gratis - dog ikke Ugeskriftets. Og i fremtiden vil almindelige mennesker kunne få gratis adgang til al dansk forskning på andre sider. Spørgsmålet, som Ugeskriftets redaktører bør stille sig selv, er, om de har råd til at miste så mange brugere og læsere i fremtiden?

Rosenberg J, Kitaj T. Fri adgang til Danish Medical Bulletin, men ikke til Ugeskrift for Læger. Ugeskr Læger 2010;172:349.
Open Access - Fri og gratis adgang til offentlig finansieret forskning - Forsknings- og Innovationsstyrelsen. http://www.fi.dk/forskning/open-access (10. juni 2010).
Davis PM, Lewenstein BV, Simon DH et al. Open access publishing, article downloads, and citations: randomised controlled trial. BMJ 2008;337:a568.

> Svar:

af Ansvarshavende redaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger

Det er korrekt, at Ugeskriftet har lukket sin hjemmeside for fri og gratis adgang. Det er en beslutning, vi har foretaget efter moden overvejelse og uden den store lyst. Men vi er, tvunget af de økonomiske omstændigheder, blevet nødt til at opkræve et beløb for at give adgang til siderne. Ugeskriftets abonnementsskare svinder hastigt og i et forsøg på at hente noget af det tabte ind igen, har vi i lighed med mange andre medier valgt at tage os betalt for adgangen for alle andre end medlemmer. Vores priser er imidlertid i et leje, som gør det muligt for næsten alle at købe sig til f.eks. et døgns adgang. I øvrigt kan jeg tilføje, at alle medlemmer af Lægeforeningen kan få en gratis adgangskode.