Fedmeoperationer bør styres af højtspecialiserede centre - svar på tiltale!

Speciallæge, ph.d. Jens Fromholt Larsen, Privathospitalet Mølholm & Speciallæge, ph.d. Thorbjørn Sommer, Privathospitalet Mølholm. E-mail: thorbjorn.sommer@yahoo.com

Under overskriften »Det offentlige bør styre fedmeoperationerne« (Ugeskr Læger 2010;172:166) udtrykker professor Bente Klarlund Pedersen bekymring over: 1) omfanget af fedmekirurgiske indgreb, 2) manglende offentlige styring af fedmekirurgien og 3) manglende monitorering af indgrebene.

Det er formentligt professor Bente Klarlund Pedersen bekendt, at der i Sundhedsstyrelsens (SST) regi er rapporter med klare krav til de centre, der varetager fedmekirurgi. I dag er man på de private centre i stand til at udføre 7-10 gange SST's krav, mens man på de offentlige har svært ved at overholde minimumskravene.

Privathospitalet Mølholm har siden 2006 varetaget fedmekirurgi på højt specialiseret niveau og er nu et af de største centre i Nordeuropa. Flere end 2.000 patienter er blevet opereret af tre kirurger. Alle patienters forløb er prospektivt monitoreret fra første kontakt i en database, der inkluderer samtlige medicinske, sociale og kirurgiske faktorer af interesse. Bredden af dokumentation for den kirurgiske behandling af overvægt overstiger langt, hvad der ses i andre kendte databaser med kolorektalcancer (DCCG), herniekirurgi (DHB) og galdekirurgi (DGB).

Resultaterne fra Mølholm er publiceret på den fedmekirurgiske kongres i Saalfelden, Østrig 2009 og ved Dansk Kirurgisk Selskabs årsmøde 2009. I vor prospektive serie opstod der operationskrævende komplikationer hos 1,9%, heraf lækage hos 1%, hvilket er på niveau med resultaterne på de bedste internationale centre. 30% af komplikationspatienterne blev reopereret på Mølholm. Kirurger fra klinikken har også opereret offentligt indlagte patienter med komplikationer - uden beregning.

Gastrisk bypass er et af de sværeste laparoskopiske indgreb at lære. Indlæringskurven er på ca. 100 operationer. Komplikationsraten hænger fuldstændig sammen med denne og inkluderer mortalitet! Hvorfor sprede en højtspecialiseret funktion ud på regionshospitaler fordi man mener, at det bør være en offentlig klinik, der har funktionen? Tillades dette med hjertebypassoperationer eller tarmkræftoperationer? Nej, kirurger ved, at svære operationer bør samles på få hænder for at sikre høj kvalitet. Tilsidesættes det faktum på grund af modvilje mod privathospitaler, er det altså patienterne, der kommer til at betale prisen - og det bør man fortælle offentligheden. Det går stik mod SST's intentioner med den nye specialeplanlægning.

Vi, der daglig oplever den revolutionerende udvikling i livskvalitet, som patienterne får efter fedmekirurgi, bliver harme, når professor Bente Klarlund Pedersen hævder, at fedmekirurgi er et udtryk for at give op. Samfundet bruger årligt 14-18 mia. kr. på fedmerelaterede udgifter, hvoraf 200 mio. kr. går til fedmekirurgi, altså halvanden procent! Skal der bruges flere penge til forebyggelse, er der mange steder at finde pengene, men ikke i kassen for fedmekirurgi - spørg blot de fedmeopererede patienter.

INTERESSEKONFLIKTER: Jens Fromholt Larsen er klinikejer af organkirurgien på Privathospitalet Mølholm. Thorbjørn Sommer er ansat fedmekirurg på Privathospitalet Mølholm, men ellers offentlig ansat overlæge på Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers.

> Svar:

♠ Bente Klarlund Pedersen. E-mail: bkp@rh.regionh.dk

Tak for jeres indlæg. I skriver: »I dag er de private centre ... mens de offentlige har svært ved at overholde minimumskravene«. Rigtigt, men når det offentlige ikke kan følge med, er det jo bl.a. fordi, man sender offentlige resurser til privathospitalerne og ikke til de offentlige hospitaler.

Jeres gennemgang af monitoreringen af fedmekirurgi på Privathospitalet Mølholm imponerer. Der er ingen tvivl om, at netop jeres monitoreringsindsats er »til efterfølgelse«. Trods dette kan man være bekymret over, at en så stor aktivitet ligger på så få hænder. Det gør området skrøbeligt nationalt set. Mit ærinde var primært »den nationale monitorering«, som jeg ikke kan få øje på, men derudover var mit skriveri et indlæg i den sundhedspolitiske debat, hvor det er væsentligt at sætte fedmekirurgien i samfundsperspektiv.

I skriver: »Hvorfor sprede en højtspecialiseret funktion ud på regionshospitaler ...?« Jeg er afgjort fortaler for, at fedmekirurgi skal foregår på højtspecialiserede sygehuse. Jeg skriver netop: »Derfor bør fedmekirurgien placeres på højt specialiserede sygehuse med adgang til mange specialer«. Videre skriver jeg: »Hvis man alligevel vælger at opretholde fedmeoperationer i privatregi, bør man som minimum forlange, at de også inkluderer behandling af komplikationer. Det er ikke rimeligt, at de patienter, der får akutte komplikationer som følge af behandling i privat regi, efterfølgende skal blokere for anden aktivitet i de offentlige senge«. Det ville have været interessant at høre jeres respons på sidstnævnte.

I skriver: »Vi, der daglig oplever den revolutionerende udvikling i livskvalitet«. I mit indlæg skriver jeg: »Fedmekirurgi medfører brtragteligt reduceret overvægt, helbredelse for type 2-diabetes, forbedret livskvalitet og øget levetid«. Jeg stiller således ikke spørgsmålstegn ved indgrebets effektivitet. Jeg tror, at vi alle vil patienternes bedste, men jeres fedmekirurgiske indsats er vel ikke udtryk for den rene filantropi, og det må være tilladt at diskutere organiseringen af fedmekirurgien og ikke mindst de samfundsøkonomiske konsekvenser.

I skriver »Samfundet bruger årligt 14-18 mia. kr. på fedmerelaterede udgifter, hvoraf 200 mio. går til fedmekirurgi, altså halvanden procent!« Men I forholder jer slet ikke til fremtiden, eller også er hovedregningen forkert. Det er tanken om, at 25.000 mennesker i dag har »krav på« en fedmeoperation, og at 800.000 mennesker er »linet op«, der giver anledning til overvejelse. I England går der rygter om, at læger ligefrem opfordrer patienter til vægtøgning, hvis deres BMI er lidt for lavt til »at de kan få sig en fedmeoperation«. Det er formentlig bare ondsindede rygter, for de patienter, der kan læse loven, kan jo selv regne den ud. Også af den grund er der behov for at monitorere området.

De samfundsmæssige konsekvenser af en lov, der giver en måneds behandlingsgaranti til alle, der opfylder kriterierne for en fedmeoperation, er uoverskuelige. Det ville have været interessant, hvis netop I, der besidder en særlig ekspertise, kunne have benyttet denne lejlighed til at skue ud over egen dagligdag og sætte den fedmekirurgiske indsats i samfundsperspektiv.