Fireårsreglen giver ringere læger og forlænger studietiden

Der har ikke manglet kritik af fireårsreglen, siden den blev indført i 2007. Reglen betyder som bekendt, at læger skal påbegynde deres hoveduddannelse senest fire år efter påbegyndt klinisk basisuddannelse (KBU) [1]. Får man ikke en hoveduddannelse inden for tidsfristen, forhindres man i at uddanne sig som speciallæge i Danmark!

Ikke kun for de yngre læger, men også for de medicinstuderende er reglen grotesk vanvittig. Jeg oplever, at næsten alle mine medstuderende i jagten på at få udbygget deres CV i håbet om at kvalificere sig til deres drømmespeciale giver sig i kast med forskningsår eller anden forskning, vikariater, udlandsophold, undervisningsjob, »frisemestre« og frivilligt arbejde under studiet. Dette resulterer alt sammen i forlængelse af studietiden, bekymringer og stress, unødvendige økonomiske udgifter samt fravær fra undervisning og klinikophold på studiet. FADL's 12. semester-undersøgelser dokumenterer tendensen [2, 3]. Dertil kommer alle dem, som udskyder trækning af KBU-nummer. Alt sammen for at »snyde« fireårsreglen. Man frygter jo, at man ikke når at kvalificere sig til sin ønskede hoveduddannelsesstilling inden for de fire år.

Selv har jeg efterhånden prøvet fem ud af de syv ovennævnte »karruseller«. Det har selvfølgelig været lærerigt og sjovt - men alligevel: Jeg synes, at det har taget vildt overhånd. Hvad har så fået mig til tasterne netop nu? Jo, for nylig var jeg på obligatorisk klinikophold samtidig med et studierelevant job. Kombinationen var uheldig. På mit studiejob var der nemlig meget arbejde og flere kurser end ventet. Derfor fik jeg meget fravær fra den afdeling, som jeg var på klinisk ophold på, og den undervisningsansvarlige overlæge indkaldte mig til samtale. Han var vred, og »slaget var tabt«. Jeg blev pålagt at møde op i både dag- og aftentimer i juledagene. Juleferien med familien var amputeret. Til mundtlig eksamen ugen efter fik overlægen fornøjelsen af at give mig den laveste karakter over dumpestadiet! Mage til det har jeg ikke tidligere oplevet, og det chokerede mig. Men ved nærmere eftertanke synes jeg, at overlægens kritik var berettiget: Jeg havde nemlig haft alt for meget fravær, og jeg synes også selv, at det var ærgerligt at gå glip af så mange dage i klinikken og interessant undervisning.

Fireårsreglen afsporer os fra selve medicinstudiet. I vores stræben efter at kvalificere os til vores ønskede hoveduddannelse går der for meget tid fra selve studiet. Det er ærgerligt for alle parter og spild af resurser også for samfundet.

Konsekvenserne af fireårsreglen står i skærende kontrast til dens formål om at få flere speciallæger uddannet hurtigere. Det er på høje tid at få den afskaffet. Gid at Astrid Krag og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse snart ville indse det.

Interessekonflikter: ingen