Fireårsreglen og humanitær lægevirksomhed

Hvis dispensation fra fireårsreglen som følge af humanitær lægevirksomhed kunne gives på efterbevilling, ville vi kunne øge sandsynligheden for, at unge læger turde realisere drømmen om ulandsarbejde og derigennem humanitær lægevirksomhed.

I tilfælde af humanitær lægevirksomhed tillader Sundhedsstyrelsen (SST) dispensation fra fireårsreglen på op til et år, såfremt ansøgningen kan forhåndsgodkendes. Kravet om forhåndsgodkendelse er både urimeligt og kan medvirke til, at færre udfører humanitær lægevirksomhed.

Humanitær lægevirksomhed finder oftest sted i ulande og retter sig mod mennesker i nød typisk pga. naturkatastrofer, epidemier, menneskeskabte katastrofer og ulykker. Eftersom det åbenlyst er umuligt at udforme en tjekliste for, hvornår en læges arbejde kan betragtes som humanitær lægevirksomhed, er det rimeligvis et udvalg under SST, der i de enkelte tilfælde træffer beslutningen. Muligheden for dispensation fra fireårsreglen som følge af humanitær lægevirksomhed er tilført ad hoc, bl.a. fordi det årlige antal ansøgninger om udsendelse for nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser faldt til nul.

Forhåndsgodkendelse urimelig

SST’s krav om forhåndsgodkendelse er urimeligt, fordi det i praksis betyder, at humanitær lægevirksomhed kun bliver anerkendt, når det udføres via veletablerede organisationer, hvor arbejdets karakter kan garanteres på forhånd. Efter to gange selv at have arrangeret ulandsarbejde har jeg erfaret, at det er urealistisk på forhånd at forvente en sådan uddybende skriftlig beskrivelse af arbejdets karakter. Forud for begge rejser var kontakten usammenhængende og tilfældig, og først efter ankomst og personlig involvering blev mine arbejdsopgaver konkretiseret. Begge ophold var fagligt dybt meningsfulde, og havde det været muligt at søge om dispensation efter endt ophold, hvor dokumentation for lokale sundhedsforhold, politiske situation, arbejdets karakter, billeder m.m. kunne vedlægges, ville det, efter min bedste overbevisning, i det ene tilfælde være blevet godkendt som humanitær lægevirksomhed.

Braindrain

Som medicinstuderende deltog jeg i et debatmøde om braindrain, hvor mangel på speciallæger i udviklede lande som Danmark fører til immigration af veluddannede læger fra bl.a. ulande. Eftersom det danske sundhedsvæsen kun fungerer delvist i kraft af importerede læger fra bl.a. ulande og dermed er med til at forringe deres sundhedsvæsen, blev det foreslået, at danske læger, hvis uddannelse var betalt af samfundet, som kompensation skulle arbejde i disse lande. Forslaget blev seriøst behandlet af de inviterede politikere og af salen, men til trods for flere vægtige moralfilosofiske argumenter blev det nok af de færreste betragtet som et levedygtigt politisk forslag. I dag, otte år senere og efter indførslen af fireårsreglen, er et sådan forslag både teknisk og ideologisk om muligt mere utopisk. Det tikkende ur får os til at prioritere målrettede karrieresikre ansættelser og dermed tilsidesætte eventuelle drømme om ulandsarbejde. I forhold til udførelse af humanitær lægevirksomhed er det imidlertid problematisk, idet det ofte netop er i ulande, at betingelserne for humanitær lægevirksomhed opfyldes.

Modreaktion

Humanitære initiativer starter ofte som en modreaktion, efter at nogen personligt er blevet indigneret og provokeret over inhumane sundhedsforhold. Hvis vi ønsker at fremme en kultur, hvor danske læger er med til at påbegynde og udføre humanitær lægevirksomhed, er det derfor afgørende, at især unge lægers engagement i ulandsarbejde tilgodeses. Det afgørende er her ikke, hvorvidt man er speciallæge eller ej, men at det er muligt at involvere sig inden langtidsansættelser og familie. Hvis dispensation for humanitær lægevirksomhed kunne gives på efterbevilling, ville det ikke kun være mere rimeligt, men muligvis også få flere til at turde bruge dyrebar tid på selvarrangeret ulandsarbejde og derigennem humanitær lægevirksomhed.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

> Svar: Sundhedsstyrelsen anbefaler forhåndsgodkendelse

Sundhedsstyrelsen takker for muligheden for at give en kommentar til indlægget om 4-årsreglen og humanitær lægevirksomhed. Vi er enige i, at danske læger – både læger under videreuddannelse og speciallæger – der efter eget ønske vil bidrage i humanitær lægevirksomhed, skal have mulighed for at blive udsendt og deltage i lægeligt arbejde og hjælpearbejde i andre lande.

Reglen om, at der skal søges om forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen, inden man rejser ud og udfører humanitær lægevirksomhed, er indført for at give lægen en sikkerhed for, at 4-årsfristen bliver forlænget med opholdets varighed. Af bekendtgørelsen om uddannelsen af speciallæger fremgår det, at fristen for at begynde på et hoveduddannelsesforløb efter forhåndsgodkendelse af humanitær lægevirksomhed kan forlænges op til seks måneder. En ny ændringsbekendtgørelse, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse netop har sendt i høring, foreslår, at fristen forlænges i op til 12 måneder, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens praksis på området. Der er således et klart ønske om at tilgodese muligheden for, at yngre danske læger, der endnu ikke er i gang med hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, kan deltage i humanitær lægevirksomhed.

Sundhedsstyrelsen har ikke oplevet det store ønske fra læger om tidsforlængelse grundet udsendelse i humanitær lægevirksomhed. Således har styrelsen siden 4-årsreglens indførelse kun behandlet tre sager om dispensation på grund af humanitær lægevirksomhed. I de to af sagerne skulle lægen udsendes af Læger uden Grænser. I alle tre sager var der søgt om dispensation, inden lægen rejste ud, og der blev givet dispensation i alle tre sager. Sundhedsstyrelsen har således ikke haft konkrete sager om »dispensation på efterbevilling«.

Sundhedsstyrelsen er enig med Sigurd Wiingaard Uldall i, at det i visse situationer kan være vanskeligt på forhånd at vide helt præcist, hvad arbejdet i udlandet indebærer. Styrelsen er således opmærksom på, at det kan være vanskeligt at indsende relevant dokumentation inden udsendelsen. Derfor foretager vi i de enkelte sager altid en individuel, konkret vurdering, også selvom der er søgt, efter at lægen er påbegyndt sin udsendelse til humanitært arbejde eller umiddelbart efter, at udsendelse til udlandet er ophørt. Sundhedsstyrelsen har mulighed for efter en konkret, individuel vurdering og i helt særlige tilfælde at kunne give dispensation efter § 16, stk. 2, i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger.

Sundhedsstyrelsen vil dog fortsat anbefale, at man søger om forhåndsgodkendelse, og at dette i al fald sker senest, mens man fortsat er udsendt og har fået et overblik over, hvad arbejdet indebærer. Risikoen for lægen er, at Sundhedsstyrelsen giver afslag på ansøgningen, hvis det pågældende arbejde ikke findes at være af en sådan karakter, at der er tale om humanitær lægevirksomhed.

Kontorchef Birte Obel, Sundhedsstyrelsen. E-mail: bio@sst.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen