Interessekonflikter: Lars Bendtsen er foredragsholder for MSD, Pfizer og Berlin-Chemie.
Formand for Migrænikerforbundet, Anne Bülow-Olsen (AB), havde et debatindlæg i Ugeskrift for Læger [1] under overskriften »Forebyggende migrænemedicin - nu tre midler uden virkning«, som jeg må kommentere, da det bygger på en mistolkning af videnskabelige data.
AB beskriver, at en metaanalyse i BMJ [2] konkluderer, at der ikke er grundlag for at bruge amitriptylin som forebyggende medicin mod migræne. Dette er i modstrid med sandheden, da forfatterne konkluderer, at: Tricyclic antidepressants are effective in preventing migraine and tension-type headaches ... AB støtter sin påstand om bevis for manglende effekt ved at referere til en editorial af Holroyd og undertegnede [3] vedrørende ovennævnte artikel. Det er korrekt, at vi er kritiske over for kvaliteten af en del af de studier, der indgår i metaanalysen, og at vi efterlyser en større grad af forskning, som ikke er sponsoreret af medicinalindustrien. Men vi konkluderer, at: ... convincing evidence is available only for the most general conclusion: amitriptyline is more effective than placebo for migraine and tension headache.
AB beskriver, at gabapentin ikke har nogen sikker effekt mod migræne. Dette er korrekt, men det er velkendt, at evidensen for effekt er tvivlsom. Derfor beskrives gabapentin i det netop publicerede Referenceprogram for hovedpinesygdomme fra Dansk Hovedpine Selskab blandt de midler, der har mindre evidens for effekt.
AB angiver også, at et nyt studie fra Holroyd et al [4] viser, at betablokkeren propranolol ikke har nogen effekt ved migræne. Der foreligger imidlertid talrige studier, der viser, at propranolol har effekt ved migræne [5]. Holroyds fremragende studie [4] viser, at kombinationen af betablokker og adfærdsmæssig terapi har en signifikant effekt ved migræne. Studiet fandt ingen effekt ved behandling med betablokker eller adfærdsmæssig terapi alene. Imidlertid var studiet ikke designet til at undersøge effekten af de enkelte behandlinger alene. Således beviser dette studie ikke, at betablokkere ikke har en effekt ved migræne, hvilket forfatterne da heller ikke konkluderer.
Jeg er helt enig i, at medicinsk behandling ikke bør stå alene ved behandling af migræne, men bør kombineres med ikkemedicinsk behandling. Men det er forkert at hævde, at de ovennævnte studier viser, at amitriptylin og propranolol ikke har nogen forebyggende effekt ved migræne.
Det er uheldigt, at dette debatindlæg blev bragt uden samtidig kommentar fra en person med faglig indsigt. Læseren uden specialviden inden for migræne vil naturligvis på baggrund af debatindlægget kunne tro, at det ikke nytter at behandle disse patienter med forebyggende medicin, hvilket vil være til skade for vores mange hårdt ramte migrænepatienter.
Referencer
- Bülow-Olsen A. Forebyggende migrænemedicin - nu tre midler uden virkning. Ugeskr Læger 2011;173:525.
- Jackson JL, Shimeall W, Sessums L et al. Tricyclic antidepressants and headaches: systematic review and meta-analysis. BMJ 2010;341:c5222.
- Holroyd KA, Bendtsen L. Tricyclic antidepressants for migraine and tension-type headaches. BMJ 2010;341:c5250.
- Holroyd KA, Cottrell CK, O`Donnell FJ et al. Effect of preventive (beta blocker) treatment, behavioural migraine management, or their combination on outcomes of optimised acute treatment in frequent migraine: randomised controlled trial. BMJ 2010;341:c4871.
- Linde K, Rossnagel K. Propranolol for migraine prophylaxis. Cochrane Database Syst Rev 2004;CD003225.