Forebyggende migrænemedicin - nu tre midler uden virkning

Interessekonflikter: Ingen

Migrænepatienter har i de seneste år fået en lang række midler som forebyggende mod migræneanfald. Nogle som off label, andre inden for rammerne af produktresumeet.

Siden november 2009 er der tre af disse midler, som er påvist at være uden reel virkning.

Gabapentin (et epilepsimiddel) blev i november 2009 afsløret som fup i forhold til migræneforebyggelse [1]. Negative resultater i de oprindelige forsøgsrapporter var undertrykt i de publicerede artikler, så virkningen af gabapentin forekom at være troværdig. Mere end hver tiende bruger af gabapentin får virusinfektioner, bliver søvnig, svimmel, træt og får feber.

En metaanalyse af virkningen af den tricykliske antidepressive medicin Amitriptylin viste, at der ikke var grundlag for at bruge denne medicin som forebyggende mod migræne [2]. Amitriptylin har ellers været udskrevet som migræneforebyggende i omkring 50 år [3], uanset at mere end hver tiende bruger får vægtøgning, bliver sløv, får rystelser, bliver svimmel og får hovedpine!

Betablokkeren propranolol, som er Lægemiddelstyrelsens førstevalg som forebyggende migrænemedicin, viste sig i en undersøgelse fra 2010 ikke at have en signifikant effekt på antal dage med migræne pr. måned, når den blev givet uden samtidig patientuddannelse. Propranolol sammen med patientuddannelse gav derimod en signifikant reduktion i antal migrænedage pr. måned [4]. Heldigvis er bivirkningerne her mindre udtalte end for gabapentin og amitriptylin.

Der er god grund til at tænke sig om, inden man som patient accepterer en medicinsk forebyggende behandling mod migræne. Patienterne håber på en effekt af den foreskrevne behandling og får måske kun bivirkninger og udgifter.

Patientuddannelse synes at være et langt bedre tilbud, som det fremgår af undersøgelsen af propranolol. Så det er nok her der skal satses!