Vi har med interesse læst kasuistikken »Forhøjet karcinoembryonalt antigen - ikke kun markør for ovariecancer, men også for hjerteinsufficiens« af Ulrik Dixen & Christian Hassager i Ugeskrift for Læger (2004;166:4381-2).
Forfatterne anvender forkortelsen CA-125 for karcinoembryonalt antigen. Ved gennemlæsning af artiklen får man dog indtryk af, at den målte markør er cancer-antigen-125 (CA-125), som ofte anvendes som markør for ovariecancer, mens karcinoembryonalt antigen (CEA) primært har værdi som markør for kolorektal cancer. Omhandler kasuistikken virkelig karcinoembryonalt antigen?
Det er, som anført i kasuistikken, velkendt, at forhøjet CA-125 kan ses ved forskellige benigne og maligne tilstande, men den primære indikation for bestemmelse af CA-125 er mistanke om ovariecancer og monitorering af behandlingseffekt ved kemoterapi af sygdommen. Mener forfatterne virkelig, at et fald i CA-125 fra 259 kU/l til 230 kU/l (normalværdi <35 kU/l) efter instituering af hjertesvigtsbehandling indikerer, at den forhøjede værdi var forårsaget af hjertesvigt, og at man kan »undgå unødvendig og omfattende udredning af malign sygdom hos patienter med hjertesvigt med forhøjet CA-125«? Hvilke undersøgelser for ovariecancer kan udelades hos denne patientgruppe? Bør malign sygdom ikke altid udelukkes først?