Forløbsydelsen - igen

Overlæge Jørgen Steen Andersen har i Ugeskrift for Læger den 5. februar (2007;169:528) kommenteret mit tidligere indlæg.

Jeg forstår udmærket dit synspunkt, at almen praksis skal være tovholder og primært kontaktsted for de kroniske patienter. Dertil også, at antallet af disse patientgrupper kan forventes at stige og derved tilsande hospitalsafdelingerne/-ambulatorierne.

Hvis almen praksis både skal tage sig af flere kronikere og have et stort registreringsarbejde i forbindelse med forløbsydelsen, kan tiden kun tages fra andre patienter. Den diskussion kan nok tages et andet sted.

Problemet er, at honoraret for forløbsydelsen for 100 pct. vedkommende i praksis betales aldeles af os selv, idet hele provenuet til forløbsydelsen tages fra vores stigning i basishonoraret indtil den 1. april 2009. Da der medfølger et pænt registreringsarbejde, betyder det samlet, at vores timeløn reelt mindskes. Overenskomsten indeholder andre muligheder for at få honoreret arbejdet med kronikerne indtil den 1. april 2009, nemlig forebyggelses- og almindelige konsultationer, og dem kommer vi ikke selv til at betale. Den 1. april 2009 kan man jo så tilmelde sig forløbsydelsen uden selv at komme til at betale sin egen løn.

Vi løber som nu ikke fra ansvaret men vil blot som andre have penge for vores arbejde. Det benytter vores formand også enhver lejlighed til at præcisere, blot ikke denne gang.

Det er således i praksis et faktum, at de, som tilmelder sig forløbsydelsen, »stjæler« af kollegernes (og deres egen) stigning i basishonoraret, hvorfor det stadig må være en kollegial pligt ikke at tilmelde sig.