Vi har med interesse læst artiklen »Forskning i effekten af alternativ behandling« i Ugeskrift for Læger (2004:166:148-51). Imidlertid mener vi ikke, at arbejdet afspejler et reelt billede. Begreberne er ikke veldefinerede. Der anvendes begreber som alternativ behandling og alternative behandlere. Det fremgår ikke, hvorledes man skal forstå det, når behandling bliver udført af læger. Det angives, at 14% af lægerne anvender alternativ behandling, heraf 62% akupunktur. Arbejdet angiver også, at 88% af de adspurgte krævede dokumentation i form af resultater fra kontrollerede undersøgelser (RCT), før de ville overveje teknikken. Dette afspejler ikke en læges dagligdag. En læges valg af behandling bygger på en blanding af RCT og andres og egne erfaringer. Hvor mange behandlinger bliver der ikke givet dagligt, hvor der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for effekten?
Det angives, at den forskning, der foreligger, er mere alternativ end videnskabelig. Imidlertid finder vi en sådan påstand uheldig, hvad angår akupunktur. Der foreligger flere arbejder, der har vist en effekt [1-3]. Desuden foreligger der en rimelig videnskabelig forklaringsmodel for effekten af akupunktur [4].
Akupunktur er i dag implementeret i mange lægers dagligdag. Hvad angår akupunkturens indplacering i det moderne sundhedsvæsen, er der for tiden forhandlinger mellem P.L.O. og Sygesikringen. Således gives en speciel ydelse, når akupunktur blev udført af en anæstesiolog eller en reumatolog.
Implementeringen af alternativ behandling i det moderne sundhedsvæsen er klar nok: Hvis teknikken har vist sig bedre end standardbehandlingen, bør den anvendes. Hvis den har vist sig lige så god som standardbehandlingen, bør den overvejes. Hvor den har vist sig ikke at have effekt, skal den ikke anvendes.
Forfatterne angiver, at læger er afvisende over for alternativ behandling. Læger er åbne for nye tiltag, men kritiske - meget kritiske. Når de er overbevist om en tekniks effekt, er de ikke bange for at bruge den i deres dagligdag.
Der er oprettet et videnscenter, der skal belyse effekten af alternativ behandling. Det er ønskeligt, at læger med specialviden i både forskningsmetodik og den relevante teknik er involveret heri.
Hvad angår forskning i alternativ medicin bør den følge samme regler som al anden forskning, det hjælper ikke med nogen hjemmestrikkede tiltag. Placeboprocedurerne er et problem ved alternativ behandling. Hvad angår akupunktur, er det muligt at lave kontrollerede undersøgelser med anvendelse af ikkeinvasiv placeboprocedure [5].
Problemerne omkring alternativ behandling er store, og bør efter vor opfattelse primært løses i praksissektoren, hvor patienterne findes. Hvad angår akupunktur, har vi for tiden flere undersøgelser i gang, der forhåbentligt vil medvirke til at afgrænse/begrænse anvendelsen af akupunktur.
SVAR:
Referencer
- Ernst E, White AW. Acupuncture for back pain. A meta-analysis of randomised controlled trials. Arch Intern Med 1998;158:2235-41.
- Rosted P. The use of acupuncture in dentistry: a review of the scientific validity of published papers. Oral Diseases 1998;4:100-4.
- Vickers AJ. Can acupuncture has a specific effect on health? A systemic review of acupuncture antiemesis trials. J Royal Soc Med 1996;89:303-11.
- Editorial. How does acupuncture work? BMJ 1981;283:746-7.
- Strelberger K, Kleinherz J. Introducing a placebo needle into acupuncture research. Lancet 1998;352:364-5.