Fuldstændig transparens skal være fuldstændig

Ved Lægemødet i maj drøftedes Lægeforeningens forskningspolitik på grundlag af en omhyggelig rapport om emnet. Rapporten har været undervejs i to år. Den beskriver bl.a. en tiltagende skævhed i finansieringen af forskning. »En opgørelse over perioden 1991-1999 viser, at mens det offentliges investering i forskning og udvikling steg med 35 pct., udviste den private investering i forskning og udvikling en stigning på godt 55 pct. Således udgjorde det private erhvervslivs investering i forskning og udvikling i 1991 59 pct., mens denne andel i 1999 var steget til 62 pct. Den offentligt finansierede forskning falder således i forhold til det private erhvervslivs forskningsfinansiering« ... »Fra at have udgjort halvdelen af den samlede sundhedsvidenskabelige forskning og udvikling udgør den offentligt finan-sierede forskning og udvikling nu kun en tredjedel. Medicinindustrien har fra 1991 til 1999 mere end fordoblet sine investeringer i sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling«.

I rapporten gives der udtryk for bekymring for denne udvikling, og den bekymring mødes også andre steder. Man hører det ofte, men uden at det omtales, hvorfor dette er bekymrende. Måske er det fordi bekymringerne er indlysende.

De vigtigste er: 1) Der er bekymring for, at forskning, som finansieres af medicinindustrien, overvejende kommer til at dreje sig om industriens produkter og i mindre grad om andre ting fx nonfarmakologisk behandling. Da der kun er et begrænset antal personer, der driver forskning, vil anden forskning blive forsømt. Den firmastøttede forskning kan være veltilrettelagt og lige til at gå til. Måske overdrages en sygehusafdeling forsøgsprotokoller, der er stort set grydeklare. Sådanne projekter kan det være fristende at gå i gang med. 2) Der er bekymring for afhængighed, eller for at afhængighed skal kunne mistænkes. 3) Der er bekymring for, om forskningen blot er eller kan opfattes som et led i firmaets markedsføring. Fx bekymring for, at læger bliver anmodet om at undersøge virkningen af et lægemiddel, hvor det egentlige formål er at øge bevidstheden om lægemidlet eller firmanavnet. Firmaer kan selv være i tvivl om skillelinjen mellem forskning og markedsføring. Eller er måske netop ikke i tvivl.

Det kunne man muligvis få klarhed over ved at se, om forskningsstøtten er opført under reklameudgifter i regnskabet, hvilket skattemæssigt er en fordel for firmaet.

Der er forskel på offentlig og privat finansiering af forskning. I den offentligt finansierede forskning falder det mest naturligt at tale om støtte. Ordet sponsorering ville klinge forkert. I den privat finansierede er det lige så naturligt at tale om sponsorering som om støtte.

Men der er også en kvantitativ forskel, idet den private finansiering ofte i det enkelte tilfælde har et større omfang end den offentlige, og det er en pointe, som forskningsrapporten ikke har fået med. Offentlig støtte opnås efter et fremlagt budget for et forskningsprojekt. Sponsorering derimod sker ikke sjældent som en slags vederlag for hver patient, der indrulleres i forskningsprojektet. Vederlaget kan være et tocifret tusindtal, og dækker i reglen mere end de faktiske udgifter. Et eventuelt overskud tilfalder så fx afdelingens forskningsfond.

Når nu en afdeling med en begrænset mængde ressourcer (personer, tid, kræfter) skal vælge mellem at gennemføre et forskningsprojekt, som støttes efter ansøgning og med et fastlagt budget, og et projekt, som sponsoreres, kan det muligvis spille en rolle, at sponsorbeløbet overstiger de egentlige udgifter.

Ved Lægemødet beklagede formanden, Jesper Poulsen , i sin formandsberetning, at kritikken af firmaers sponsorering af lægers efteruddannelse og forskning var så tilbagevendende og vedholdende. Kritikken skal imødegås ved hjælp af transparens, fremhævede han. »Der skal være en fuldstændig gennemsigtighed!« sagde han.

Om læger og Lægeforening vil kunne hæve sig over denne stadige kritik af mulig købthed, interessesammenfald, inhabilitet eller hvad man nu kan kalde det, afhænger af, hvad man forstår ved »fuldstændig«. Ifølge Nudansk Ordbog betyder fuldstændig »uden forbehold eller indskrænkninger«. Fuldstændig må derfor betyde fuld indsigt i firmaregnskaber og forskningsbudgetter bl.a. fuldstændig åbenhed om størrelsen af en sponsorering i forhold til et forskningsprojekts faktiske udgifter.