Fundusfotografering hos optikeren giver unødige henvisninger

Optikerne i Danmark varetager en væsentlig opgave i tilpasning af briller og kontaktlinser, og de har dermed berøring med en meget stor del af befolkningen. Optikerne er en vigtig samarbejdspartner for de praktiserende øjenlæger, og en del af de patienter vi ser i øjenlægepraksis i dag, er videresendt fra optikeren. Ligledes henviser øjenlægen patienter til optiker mhp. tilpasning af briller og kontaktlinser. Det er vigtigt, at dette gode samarbejde opretholdes.

Optikerbranchen er dog efter vores mening ved at sætte relationen til øjenlægerne over styr. Af indbyrdes konkurrencemæssige årsager er en række optikerkæder (som helt eller delvist ejes af udenlandske kapitalfonde) begyndt at tilbyde fundusfotografering af deres kunder.

Hård konkurrence

Konkurrencen i den danske optikerbranche er hård. Konkurrencestyrelsen gennemgik området tilbage i 2002 [1]. Antallet af optikere i Danmark kunne dengang betjene en befolkning på 15 millioner. Intet tyder på, at disse forhold er ændrede i dag. Denne åbenlyse overkapacitet betyder, at optikerbranchen er nødsaget til at gøre alt for at tiltrække og fastholde nye kunder. Der er derfor blevet reklameret massivt i medierne for »sundhedstjek« og »fundusanalyse«. En »ny« undersøgelse i form af fotografering af nethinden med et digitalkamera. En undersøgelsesmetode, som har været standard i mere end 20 år hos praktiserende øjenlæger. Dog med den vigtige tilføjelse, at undersøgelsen hos øjenlægen ofte foretages med medikamentelt udvidede pupiller. Resultatet er, at kunder fra optikerforretningerne i stigende grad henvender sig til praktiserende øjenlæge, med besked fra optikeren om at der er »noget« i deres øjne, som skal undersøges af en øjenlæge.

For en sikkerheds skyld

Det er vores erfaring, at en meget stor del af disse henvendelser er grundløse og skyldes manglende ekspertise fra optikerne til at vurdere fundusbillederne. Kvaliteten af de billeder, funduskameraet tager, afhænger af pupillens størrelse. Pupillen bliver tiltagende miotisk, jo ældre vi bliver [2]. Det er derfor afgørende at kunne udvide pupillerne. Forsøg på at fotografere fundus gennem en normal pupil hos et ældre menneske, resulterer i artefarkter, der let fejlfortolkes. Derudover er der ofte små pletter på nethinden, som er asymptomatiske og som ikke kræver øjenlægeundersøgelse eller -behandling. Manglende erfaring og kendskab til disse forhold fører til henvisning til øjenlæge på et forkert grundlag – for en sikkerheds skyld!

På optikerkædernes hjemmesider reklameres med, at billederne vurderes af deres egne øjenlægekonsulenter. Det er dog i realiteten kun en brøkdel af billederne, der reelt vurderes af optikernes øjenlægekonsulenter. Kunderne er ofte gået til optiker mhp. nye briller og uden egentlige synsmæssige klager eller problemer og får at vide, at vedkommende selv skal søge øjenlæge og står derfor ved skranken hos den praktiserende øjenlæge, nervøse og ude af stand til at redegøre for, hvorfor de er blevet sendt til øjenlæge. Ofte er kunderne oprevne og uforstående over, at de ikke kan få en akuttid. Det er en situation, som vi ikke mener, at optikerne kan være bekendt at stille deres kunder i.

Raske sendes til øjenlæge

En nylig opgørelse blandt landets praktiserende øjenlæger viste, at der på årsbasis er knap 25.000 optikerkunder, der på baggrund af fundusfotografering sendes ind i det offentligt betalte sundhedssystem for efterfølgende at blive konstateret øjenraske, og henvisningen altså grundløs. Det har et i forvejen presset sundhedsvæsen ikke råd til.

FAPS og Danske Regioner har aftalt en økonomisk ramme for hele speciallægepraksissektoren. Der er således afsat et fast beløb at drive speciallægepraksis for. Aftalen sikrer, at økonomien ikke løber løbsk, hvilket er nødvendigt i en tid, hvor udgifterne til sundhedsvæsenet er under pres. Det private tiltag, som optikerkæderne har indført, alene af konkurrencemæssige årsager, fører til, at alt for mange raske personer bliver sendt til praktiserende øjenlæge. Det belaster den offentlige sundhedsøkonomi unødigt og bør ændres med det samme.

Alle fundusbilleder af optikernes kunder bør vurderes af optikernes egne øjenlægekonsulenter, så det sikres, at kun de borgere, der har potentielt behandlingskrævende øjensygdom, henvises til praktiserende øjenlæge, og ikke raske personer uden synsmæssige klager. Det sidste er hverken etisk eller sundhedsøkonomisk forsvarligt.