Gå-bogen – gå, så går det nok

Det er en fin og tilgængelig bog, som Bente Klarlund med vanlig sikker formidlingssans her har begået. Forskningsresultater i forhold til gangens gunstige effekt på legeme og sjæl, to sider af samme sag, præsenteres side om side med filosofiske og eksistentielle maggiterninger. Alt sammen krydret med smukke billeder, der inspirerer til bevægelse, og personlige beretninger, der sætter den forskningsmæssige viden ind i en genkendelig sammenhæng for læseren. Der er samtaler med bl.a. Ritt Bjerregaard og Jørgen Leth, som illustrerer to meget forskellige tilgange til gangens velsignelser.

Som læge, der skal virke som inspirator for sine patienter, er der nyttig komprimeret viden til videreformidling. En tilgængelig update på, hvad vi ved om motions forebyggende og mulige behandlingsmæssige effekt på bl.a. diabetes, blodtryk, demens, stress, depression og angst. For det meste kendt stof, men også ny interessant viden, i hvert fald for denne læser. F.eks. om stoffet kynurenin, som ligger højt hos mennesker med stress og psykisk sygdom. Eller om NEAT (non-exercise activity thermogenesis), som er småbevægelserne i hverdagen, det at rejse sig fra stolen og skifte kanal, stå i stedet for at sidde etc, hvilket kan betyde en forskel i energiforbrug på 300 kalorier om dagen.

Det gode budskab er, at man ikke behøver at være sportsfreak for at få effekt af at røre sig. Gang kan gøre en stor forskel, det tager bare lidt længere tid og kan indføres i hverdagen i form af enkle regler. Tag f.eks. altid trappen i stedet for elevatoren eller parker bilen længst væk på p-pladsen i stedet for at cirkle rundt og finde den plads, der er tættest på indgangen. Tidens lycraklædte fortovs- og cykelstiimperialister får undervejs en velfortjent reprimande – der er grund til at reintroducere det gamle begreb »fortovsretten« i betydningen »vis hensyn«.

Klarlund drager sig selv med i sit stof, idet hun erklærer sig som en tidligere kropsdoven person, der overbevist af sine egne forskningsresultater har ændret livsstil og er blevet selverklæret motionsmissionær. Som livlæge for Jørgen Leth fornemmer man på morsom vis, at denne mission støder på en vis modstand.

Men alt handler ikke bare om nytte, gang som et redskab til sundhed. Det at gå har også andre aspekter og er i al sin »unyttighed« en kreativ proces. Man tænker bedre, åbner sindet for andre indtryk og kan ligefrem få svar på spørgsmål, man ikke har stillet. Tænk bare på Kierkegaards vandringer i København.

Man kunne håbe på, at bogens afsnit om smukke bykerner, der favoriserer færdsel til fods, også bliver læst af politikere og byplanlæggere. Der er brug for strukturelle tiltag, så det fremover bliver lettere at anvende kroppen som transportmiddel. Den bilfri spanske provinshovedstad Pontevedra kan tjene som eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre. Det kan kun gå for langsomt!