Gastroenterologisk endoskopi er (fortsat) primært en lægelig opgave!

Ugeskrift for læger bragte den 26. februar statusartiklen »opgaveglidning inden for gastroenterologien med særligt fokus på endoskopi« [1]. Hermed aktualiseres en debat, som tidligere er blevet behandlet her i bladet, med udgangspunkt i et arbejde fra Randers [2]. I arbejdet fra Randers blev det konkluderet, at en del af de endoskopiske procedurer kunne flyttes over til specialuddannede sygeplejersker.

Imidlertid har man dog efterfølgende lukket projektet.

Denne artikel fik blandt andet N. Qvist og L.B. Svendsen [3] til at kommentere på risikoen for, at uddannelsen af kommende endoskopører ikke vil blive sufficient især pga. den allerede manglende uddannelseskapacitet, der er i forhold til koloskopi. Ved at flytte sigmoideoskopierne vil den uddannelsessøgende miste en procedure, som er nødvendig for at opnå tilstrækkelig endoskopisk rutine. Det kan i forvejen være svært at opnå de 150-200 koloskopier under uddannelsen, som er nødvendig for at have oparbejdet en rimelig rutine.

Jeg har svært ved at se, hvordan Burdorf et al kan konkludere, at hvis man fjerner rutinemæssige endoskopiske opgaver fra speciallægeuddannelsen, så kan det være med til at effektivisere uddannelsen. Jeg mener ikke, at vi kommer uden om, at man skal have opnået en hvis rutine, før man kan tilegne sig de mere komplicerede procedurer. Argumentet om at vi kan effektivisere procedurerne og dermed reducere omkostninger er utroværdigt. Uddannelse koster penge og planlægning - det formoder jeg helt bestemt, forfatterne er klar over.

På den baggrund er det ikke relevant at overlade endoskopien til sygeplejerskerne - også selvom det er veldokumenteret, at sygeplejersker kan varetage opgaven.

Afslutningsvis vil jeg gentage en pensioneret kollegas spørgsmål [4], om man fra overlægeside er ved at sælge ud af arvesølvet?