Geriatri og palliativ indsats

Tak til Hans Henriksen (HH) (Ugeskrift for Læger 2005;167: 2076-7) for interessen for vores indlæg vedrørende geriatriens mange opgaver i et aldrende samfund. HH undrer sig over, at vi ikke nævner den palliative indsats og spørger, hvorfor dette område er valgt fra.

Det giver os en kærkommen lejlighed til at fortælle om vores holdning til dette område. Palliation er, som HH gør opmæksom på, ofte en væsentlig del af behandlingen hos gamle mennesker med alvorlige kroniske sygdomme. Vi er derfor glade for, at der findes geriatere i Danmark med en særlig viden om og interesse for dette område, og vi har da også for nylig haft det som tema for et af vore årsmøder i Dansk Selskab for Geriatri. Så det er bestemt ikke noget, vi vælger fra. Palliation vil vi gerne varetage og dygtiggøre os i, når det drejer sig om den palliative indsats over for de geriatriske patienter. Men vi mener ikke, at vi som geriatere kan gabe over palliation i bred forstand, altså når der er tale om palliation også af ikkegeriatriske patienter (geriatriske patienter defineret som gamle mennesker med multimorbiditet og funktionstab). Vi tror, at gamle mennesker med enkeltstående veldefinerede medicinske sygdomme, f.eks. cancer, terminal hjerte- eller lungesygdom også i den terminale fase, skal behandles der, hvor man har bedst forstand på grundsygdommen. Dels for at få den bedst mulige kontrol med grundsygdommen, men endnu vigtigere for at patienterne ikke i den fase, hvor de har allermest brug for tryghed og støtte, skal føle sig kasserede af de læger, der hidtil har haft med deres behandling at gøre. Og endelig for at læger, der arbejder i et bestemt speciale, skal opnå og vedligeholde et indgående kendskab til alle faser - også den terminale - af de sygdomme, de er specialister i.

Sagt på en anden måde tror vi, at palliation er og skal være en væsentlig del af alle specialer - ikke mindst geriatri.