Goddag mand - ledelse?

På det norske fjeld med vinteridyl og meterhøj sne uden for vinduet sidder jeg og læser Ugeskriftets Fokus om ledelse (Ugeskr Læger 2007;169:4034-8). Om at ledere i sundhedsvæsenet skal kunne »rekruttere, fastholde, sørge for godt arbejdsmiljø, overholde budget og lægge strategi«.

Gode, fornuftige ord som kun en absurd virkelighed kan være uenig i. En virkelighed præget af lægemangel, speciallægemangel og anekdoter fra frustrerede læger på alle niveauer, som forsøger at finde deres vej igennem et utal af bureaukratiske hindringer for videreuddannelse og ansættelser. En realitet, hvor ledere skal tilfredsstilles af flowcharts og målbeskrivelser, som kan udmøntes i et varierende antal af små glade ansigter, mens folderne i lægernes ansigter får lov at stå. De kan ikke kvantificeres i produktionen og giver ingen bonus. Og lægernes ambitionsgen og »systemet« sørger i fællesskab for, at strukturen fastholdes uden fare for kollaps - endnu.

Grove ord, javist, men kærligt ment, som en opfordring fra en nu udenforstående til at tage danske lægers frustrationer i uddannelse og ansættelser alvorligt. Der er store ubrugte ressourcer at hente, som i dagens realitet drukner i tunge, stive og bureaukratiske systemer.

Jeg har været en del af systemet i 13 år og mødt mange dygtige kolleger på alle niveauer, som på urimelig vis må kæmpe sig vej gennem karrieren og bruge enorme ressourcer og mange år på at skabe deres egen vej frem uden vished for fremtidsmuligheder i stedet for at kanalisere denne energi og tid på at skabe et godt fagmiljø i udvikling og vækst.

Goddag mand - godt arbejdsmiljø

Da jeg ikke kan skrive om »de andre«, må jeg illustrere med klip fra min egen lille anekdote.

Jeg har altid været glad for at være læge, altid været meget faglig optaget af mit felt og altid haft det godt, hvor jeg har været. Ingen tvivl om det. Dog har jeg også altid været frustreret over de yderst begrænsede muligheder for at gå ind i et område, for at være med til at udvikle og sætte sit præg. De endeløse korttidsansættelser og ledelsens manglende mulighed for/udsyn til at satse langsigtet på medarbejdere giver to muligheder for den ansatte: at lukke øjnene for ansættelsens snarlige ophør og engagere sig, hvis man får lov, og så risikere at måtte slippe alt, når de typisk 6 (-12) måneders ansættelse er gået - eller blot udfylde lige akkurat den plads, hvor dine tre initialer står på planen den dag. Den sidste mulighed har for mig været tiltagende frustrerende, og den første ikke mindre, når de seks måneder udløber, og »systemet« ikke har mulighed for at forlænge, »hvor gerne de end ville«. Ej heller kan der sættes senere ansættelsesmuligheder i udsigt.

Goddag mand - rekruttering og fastholdelse

Jeg har forfulgt de pointgivende aktiviteter, som alle andre ambitiøse kolleger. Fået point og mistet dem igen flere gange undervejs pga. pludseligt udsendte nye regler. Bøjet hovedet og begyndt forfra igen. Til nytte for hvem? Ikke for patienterne og ikke for fagligheden men igen energien til eget karriereforløb. Jeg tog kurser, fik ph.d., underviste og deltog i afdelingernes aktiviteter. Jeg varetog bagvagtsfunktion og havde fast speciallægeambulatorium på universitetssygehus. Flyttede familien nogle gange for at tilfredsstille pointjagten og ledelsens råd for at blive ophøjet til endelig at få det gyldne »nr.« på ansættelsespapiret, som skulle gøre det arbejde, jeg i forvejen varetog, gyldigt. At et system bestående af intelligente mennesker og med mangel på netop den type speciallæger i netop den region har råd til at fratage relevant erfaring gyldighed i uddannelsen, når ansættelsespapiret i skuffen mangler et »nr.«, må ud i absurdtænkning for at give mening.

Absurdtænkning er ikke min stærke side, så jeg valgte det konkrete i stedet og gik ind i nogle nicheområder, hvor jeg havde interesse og brugbar erfaring, og hvor der manglede opbygning af faglig ekspertise. Jeg så en plan og et mål men fik af ledelsen direkte at vide, at den type tanker om plan og mål ikke var for »mit niveau«. Det kunne jeg komme tilbage til, når jeg var overlæge.

Goddag mand - strategi

Et »nr.« var jeg stadigvæk ikke til, og nogen form for karriereplan/mål havde systemet ikke mulighed for at deltage i. Der var ingen overskuelighed over stillinger og ingen midler i budgetterne. Endnu en gang frustration over ikke at få lov til at yde en kontinuerlig indsats, men igen skulle tage lidt her og lidt der for at få tiden til at gå, så mulighederne nogle måneder eller halvår fremme kunne dukke op af mørket. Igen job uden mål i sigte og tab af faglig indsats og ressourcer, som kunne have været udnyttet så meget mere effektivt.

Igen beklagelser og undskyldninger om, »at sådan er systemet«.

Goddag mand - system

Til slut vandt min faglige ambition og lyst til at yde en solid og målrettet indsats over min ambition om at kunne nå ind i det danske sundhedsvæsen der, hvor min kompetence lå.

Utrolige mængder af opbygget kompetence er tabt på gulvet for det danske system. Nu er jeg læge i et nordisk naboland sammen med 80 andre danske læger, der alene i 2007 er flyttet til vore nabolande. Og begrundelsen: »systemet«, er jeg ikke ene om. Her tæller relevant erfaring med eller uden »nr.«, her kan jeg bruge min energi på at opbygge et fagligt felt i stedet for at brænde ressourcerne af på forsøg på at få en længerevarende ansættelse i et tungt og låst system.

Om jeg hellere var blevet? Ja, naturligvis. Om dette indlæg bare er en bitter eftersmag? Jo, skuffelse selvfølgelig, men mit forløb kan ikke ændres. Jeg har truffet et bevidst valg og fundet en god niche med muligheder for udvikling og får oven i købet det tredobbelte beløb på lønsedlen efter almindelig gældende tarif.

Mit ønske er, at dette indlæg bliver læst som et velment hip til det danske »system« om at bløde op på formerne og se at dyrke og udvikle de mange dygtige læger, der kæmper i korte ansættelser uden udsigt til faste stillinger. Der er utrolig mange ubrugte kræfter og gode ressourcer rundt i gangene på de danske sygehuse. Om fireårsreglen og en ekstra undervisningsstilling hist og pist er løsningen? Jeg ved det ikke; helheden skal nok betragtes med betydelig større briller end det.

Goddag mand - for gode og udviklende arbejdsvilkår for de danske og udenlandske læger i Danmark.