Har amterne fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til MR- og CT-bestand i Danmark?

Ved udgangen af 1999 var der 81 CT- og MR-skannere i Danmark ifølge den nationale kræftstyregruppes skannerudvalg [1]. Udvalget anbefalede, at dette tal snarest øgedes til 134 skannere, og at oprustningen især skete omkring de seks onkologiske centre i Danmark. Ultimo 2000 meddelte Amtsrådsforeningen i et notat, at man ville nå Sundhedsstyrelsens rekommandation i 2002 [2]. Imidlertid var der en forskel på 17 skannere mellem hvad Amtsrådsforeningen forventede, og hvad skannerudvalget anbefalede ved udgangen af 2000 [2].

Hvordan er det så gået?

Den 1. juli 2003 var der i Danmark opstillet til brug 73 CT-skannere. Det er én mere end Amtsrådsforeningen forventede. For MR er det gået noget bedre, idet der den 1. juli 2003 var 53 MR-skannere i brug mod forventet 46. Det aktuelle antal af MR- og CT-skannere pr. en million indbyggere i H:S og de 14 amter fremgår af Fig. 1 . Det er glædeligt, at antallet af MR-skannere er øget i forhold til prognosen. Yderligere findes i privat regi henholdsvis 2 CT-skannere og 4 MR-skannere. Desværre ligger vi stadig under gennemsnittet i vore nabolande [2].

Når man dykker mere ned i materialet finder man, at oprustningen især er sket uden for de onkologiske centre. På finansloven for 2000 blev der afsat 400 millioner kr. til apparatur til forbedring af kræftdiagnostik og behandling. Billeddiagnostik er ikke kun en be- eller afkræftelse af tilstedeværelse af en sygdom. Billeddiagnostik er essentiel ved planlægning af optimal behandling og kontrol af behandling. Specielt inden for kræftsygdomme bruges der store ressourcer på optimal billeddiagnostik; effekten af kræftbehandlingen (kemoterapi eller stråleterapi) monitoreres med CT eller MR-skanninger. Det er vigtigt at kontrollere, at den dyre bivirkningstunge behandling har den ønskede effekt, eller om man skal skifte til anden behandling. I denne forbindelse er det vigtigt, at de billeddiagnostiske undersøgelser før og efter behandling er sammenlignelige, sufficient udført og udført på de internationalt anerkendte modaliteter CT og MR. WHO har netop understreget, at sådanne kontroller skal foretages på samme skanner og med samme teknik [3]. Også når det gælder dosisplanlægning før strålebehandling, er der klare begrænsninger i hvor undersøgelsen kan foretages [4].

Det er dybt beklageligt, at amterne ikke har fulgt Sundhedsstyrelsens rekommandationer. Det giver anledning til øgede ventetider og problemer med overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantier for kræft samt ikke sjældent dobbeltundersøgelser eller dobbeltarbejde for radiologer, der i øvrigt er en mangelvare. Det bør derfor snarest sikres, at kræftstyregruppens anbefalinger føres ud i livet. De anbefalinger som skannerrapporten estimerede i 2000 er ikke læn-gere tilstrækkelige, idet der siden er iværksat nye typer kræftbehandling, som kræver et øget forbrug af skanninger. Et øget forsøg på at opspore kræft tidligere medfører også et øget forbrug af skanninger. Patienterne lever længere, det kræver flere kontroller. Der er behov for apparaturinvesteringer her og nu på de radiologiske afdelinger, der servicerer de seks onkologiske centre, hvis den positive udvikling i kræftbehandlingen også skal komme danskerne til gode.

Siden maj 2000 er der ud over kræftproblemstillinger i øvrigt kommet et øget krav på skanninger på andre kliniske problemstillinger end kræft. Det gør ikke kræftpatienternes situation lettere. Behovet for en indsats er her stadig, tre år efter Sundhedsstyrelsen anbefalede det.

Indlægget har været forelagt Amtsrådsforeningen, der ikke har kommentarer.