Skip to main content

Helseøkonomi. Effektivitet og rettferdighet Olsen JA.

Professor Hans Keiding E-mail: hans.keiding@pop.oko.ku.dk

16. okt. 2006
2 min.

Denne lille bog er en indføring i sundhedsøkonomi, i første række for studerende i sundhedsfaglige discipliner, men formodentlig også med et lidt bredere sigte. Bogens kapitel 1 om måling af helbred antyder, at den henvender sig også til læsere uden for sundhedsverdenen.Kapitlerne 2 og 3 er præsenterer, hvad forfatteren ser som de to hovedemner i sundhedsøkonomi, nemlig effektivitet og retfærdighed. I kapitel 2 er der stof nok; forfatteren giver et lynkursus i den økonomiske teori om produktion og omkostninger; der er ikke meget »sundhed« i kapitlet, som nok vil være tung kost for de fleste læsere. Så går det lettere i kapitel 3, men det er mere småt med brugbart indhold, for diskussionen er umiskendelig akademisk og har sparsom relation til virkeligheden.Fra kapitel 4 og fremefter behandles klassiske sundhedsøkonomiske emner. Et særtræk ved sundhedssektoren er, at der er brugere som efterspørger ydelser, der er ydere som leverer dem, og så er der en tredje part der betaler. I Norge såvel som i Danmark er betaleren det offentlige, men det kunne også have været en privat eller halvoffentlig sygeforsikring. Forfatteren foretrækker skattefinansiering; argumentation er dog nok lidt letkøbt.Det følgende kapitel 5 diskuterer betalingen set fra ydernes synspunkt. Her er hovedemnet DRG-priser for sygehusydelser; et område hvor Norge har lidt større erfaring end vi har herhjemme. Kapitlets diskussion af, hvorledes andre ydere, især praktiserende læger og speciallæger, aflønnes, er forholdsvis rudimentær, muligvis på grund af Norges mere bekvemme budgetmæssige situation. Nyere fænomener som cost sharing og rationering diskuteres ikke.

De næste tre kapitler (6, 7 og 8) udgør et sammenhængende hele, idet de handler om sundhedsøkonomernes kerneydelse, de såkaldte sundhedsøkonomiske analyser. Der savnes lidt distance i kapitel 6, som handler om måling af helbredsforbedringer. Måling af helbred i form af kvalitetsjusterede leveår etablerer sig i disse år som standard, selvom det er tvivlsomt, om det giver mening. Indtil videre må vi nok leve med det.

Kapitel 8 handler om omkostningssiden af den sundhedsøkonomiske analyse, og der rundes af i kapitel 9, hvor forfatteren vender tilbage til temaerne fra indledningen, og hvor vi til dels mister den jordforbindelse, som i høj grad har præget de mellemliggende kapitler.

Bogen kan anbefales som introduktion til området. I disse år vil stadig flere medicinske fagpersoner skulle udføre opgaver, der har et væsentligt økonomisk perspektiv. Har de en baggrund svarende til, hvad der kan opnås ved læsningen af denne lille bog, vil vi være sikret mod mange ulykker.

Oslo: Cappelens Forlag A/S, 2006.

158 sider. Pris: 248 NOK.

ISBN 82-02-25404-3