Humanistisk sundhedsforskning

»Humanistisk sundhedsforskning har et praktisk problem. Den lever ofte isoleret og adskilt fra den medicinske forskning, som den ønsker at supplere, og humanistiske sundhedsforskere publicerer kun få artikler i anerkendte medicinske tidsskrifter« (side 211).

Derfor er en bog som denne en nødvendig stemme i tiden. Det er jo et paradoks, at mens sundhedsbegrebet tydeligere end nogensinde står som mangefacetteret med biologiske, samfundsmæssige, oplevelsesmæssige, økonomiske mv. perspektiver, er det stadig ikke lykkedes at indføre en ligeså mangefacetteret videnskabelig forståelse af sundheden.

Forfatterne beklager dybt den positionskrig, der synes at kendetegne forholdet mellem natur- og humanvidenskaberne i sundhedsforskningen. Det polariserede klima fører ingen ny erkendelse med sig, hævdes det, for det er jo ikke »opgaven at fremføre en og kun en synsmåde, men tværtimod at vise, at kontraster ikke udelukker hinanden og ofte er udtryk for forhold, der gensidigt betinger hinanden . . .« (side 113).

Bogen er bygget op i tre dele, hvor første del handler generelt om relationen mellem medicin og humaniora, og hvor der findes selvstændige kapitler om bl.a. patientautonomi, evidenstænkning og om globalisering. I bogens anden del gives tre praktiske eksempler på sundhedsvidenskab, bedrevet med en humanistisk videnskabelighed: undersøgelser over træthed, teknoterapi og videnskabelige standarder omkring kvalitative metoder i tidsskriftet BMJ. Bogens tredje del er en god og koncentreret gennemgang af videnskabsteori, hvor nutidens ideer placeres i en idehistorisk sammenhæng, inden der gives et overblik over de kvalitative metoders skoler og forgreninger. Der bliver overbevisende argumenteret for, at »...objektivitet ikke er et ,simpelt` produkt af en bestemt metodeanvendelse, men derimod et resultat af en omfattende netværksbygning, hvor forskellige aktører er knyttet sammen . . .« (side 209).

Bogen har sin styrke ved de mange gode teoretiske gennemgange, oversigter og eksempler, hvor det er tydeligt, at forfatterne har beskæftiget sig med emnet over ganske lang tid. På den anden side er dette nok også bogens svaghed, nemlig at den mere får præg af at være en god opslags- eller lærebog end af et selvstændigt værk. De gladeste læsere er sandsynligvis de akademisk sundhedsuddannede, der vil værdsætte en god opdatering på området, men ikke mindst de (læge)studerende, der skal sætte sig ind i den moderne sundhedsvidenskabs mangeartethed og kompleksitet.

Epilogens afsluttende morale om at tage forskningens ,situerethed' alvorligt er en vigtig pointe: »God forskning kan ikke bedrives fra alle positioner, og for forskeren gælder det derfor om at placere sig i situationer, hvorfra man ,ser godt'« (side 209). Bogen placerer sig selv på forbilledlig vis og befinder sig i en god og reflekteret position, hvorfra den »ser godt« ud over det sundhedsvidenskabelige landskab.