Humoristisk sans er livsforlængende

Temaet i Ugeskrift for Læger nr. 51, 2008, er uventet og opmuntrende: humor.

Men redaktionen gør sit til at forvirre læserne ved på forsiden af bladet at henvise til side 4199 med teksten: »Humor kan være farligt - man lever kortere«. Det er en fuldstændig misvisende og sensationshungrende tekst, som har medført, at både Berlingske Tidende og diverse tv-aviser har meldt ud med denne tekst i overskrifter, åbenbart uden at læse artiklerne omhyggeligt. Som formanden for Dansk Selskab for Medicinsk Humor, Bent Eikard, skriver i lederen, er humor en alvorlig sag! Og redaktionen har sjusket og ikke taget sagen alvorligt!

Professor Sven Svebak (SS), som bidrager med to artikler, har forsket i humor i 40 år. Så for at koncentrere budskabet og mane den misvisende redaktionelle tekst i jorden skal jeg kort resumere: SS har dokumenteret, at det er det enkelte menneskes humoristiske sans, der har betydning for overlevelsen, når vi rammes af alvorlig sygdom! I en konkret undersøgelse af patienter med kronisk nyresvigt viste scoren for humoristisk sans en stærk signifikant prædiktion for overlevelse (p < 0,005). Men kun den kognitive og sociale del af sansen ikke den affektive, som er den, der udløses i latter. SS har udviklet et simpelt spørgeskema, som personerne selv besvarer, hvorefter den humoristiske sans kan vurderes. Det er altså en helt subjektiv vurdering, men det har vist sig, at man kan vurdere den humoristiske sans med stor præcision ved hjælp af spørgeskemaet [1].

Redaktionens misvisende forsidetekst henviser til en af SS refereret undersøgelse med en stor gruppe børn, der i 1920 blev vurderet »objektivt« af lærere og forældre til at være »muntre« børn og har vist sig som voksne at dø lidt tidligere end børnene i en kontrolgruppe med mere alvorstunge børn. Men her påviser SS, at de spørgeskemaer, han anvender i dag (SHQ-6), udelukkende omfatter den kognitive og sociale komponent i humoristisk sans, og ingen af spørgsmålene omhandler »munterhed«, som den udtrykkes i adfærd (smil og latter), hvilket var det, der blev vurderet hos børnene i 1920 [1].

Den affektive del af den humoristiske sans, latteren, får blodtryk og puls til at stige, hvilket har fået nogen til at mene, at latter kan medføre cirkulationskollaps! [1]. Det samme sker som bekendt under orgasme og kondiløb, og her har man da også set eksempler på akutte dødsfald, men der er mig bekendt aldrig nogen, som er død af grin.