Hvad er en akuttelefon?

Forvirringen omkring Region Hovedstadens akuttelefon er evident. Jeg mener, der i debatten mangler basale præmisser, fakta og definitioner. Som en, der har arbejdet med in-hospital triage og præhospital triage samt såkaldt decision support systemer ønsker jeg hermed at bidrage konstruktivt med visse afklaringer af realiteterne omkring et præhospitalt visitationssystem. Det skal understreges, at forfatteren udtaler sig som privatperson og ingen personlig mening har om Region Hovedstadens akuttelefon og kvaliteten af denne.

Præmisser

Mange debattører argumenterer ud fra præmisser om:

1. At akuttelefonen helt erstatter den tidligere lægevagt, altså den del af lægevagten, som håndterede både lægelig behandling og rådgivning, samt visitation (triage) af patienter (udsendelse af kørende læger, invitation af patienter til en konsultation hos lægevagten, indlæggelser, afsendelse af ambulance m.m.).

2. At den lægefaglige rådgivning/behandling, som akuttelefonen giver, ikke kan komme på niveau med den, som almenmedicineren giver.

Det første er ikke korrekt, for lægevagten og almen praksis er to af flere »dispositions« (»endemål«) som triagesystemet kan henvise patienten til her og nu, sammen med f.eks. ambulance, akutmodtagelse, med mere.

Det andet er korrekt, men er ikke en gyldig forklaring, for følgende gør sig gældende:

Fakta

Inden 1813 havde lægevagtsfunktionen to hovedopgaver, nemlig 1) triage (/visitation) og 2) lægelig rådgivning og behandling. Med den nye akuttelefon er disse grundpræmisser ændret, da de to opgaver (triage og rådgivning/behandling) nu er delt ud til to instanser, hvor de før lå hos én instans, nemlig lægevagtsfunktionen.

Triage og visitation

Akuttelefonens primære opgave er hurtig og sikker triage af akut syge (til f.eks. ambulance, akutmodtagelse, lægevagt inden for få timer, egen læge inden for få dage etc.) og kun sekundært lægefaglig rådgivning. Dette er en akuttelefon bedre til end almen praksis, når der tales om et meget stort antal opkald per dag.

Behandling og rådgivning

Lægevagten eksisterer heldigvis stadig og udfører stadig sin primære kerneopgave, nemlig lægefaglig undersøgelse og behandling. Kun sekundært er opgaven nu visitation af akut syge. Dette gør almenmedicineren bedre end en akuttelefoninstitution. Intet mærkeligt i det.

Værktøjet

Såfremt akuttelefonen ikke løser sin opgave tilstrækkeligt godt (og om dette har forfatteren ingen mening i dette indlæg), så er det langtfra sikkert, at problemet primært er forkert organisation, for få sygeplejersker eller læger, for lidt uddannelse eller lignende forklaringer, der har været ventileret. Det er derimod mindst lige så sandsynligt, at problemet er, at kerneopgaven sikker og hurtig visitation ikke kan løses, fordi den pågældende akuttelefon ikke benytter sig af det rette værktøj, dvs. en elektronisk triagemodel, også kaldet en elektronisk algoritme eller et decision support system. Et sådant værktøj eksisterer i flere udgaver, og visse systemer har en dokumenteret høj lægefaglig kvalitet, ensartethed og høj grad af patientsikkerhed, samtidig med en stor rationaliseringsgevinst, herunder sparet tid på visitation af et stort antal patienter, som henvender sig telefonisk. Samt en stor besparelse i antal unødige lægebesøg, sygehusbesøg samt akutkørsler.

Lad mig eksempelvis fremhæve England (NHS med millioner af opkald), men også Skotland, Wales, Spanien, Frankrig og Brasilien som lande, der opererer med effektive og sikre decision support systemer. Af rimelighedshensyn nævnes ingen handelsnavne på sådanne værktøjer i indlægget.

Således er en velfungerende akuttelefon en instans, som primært triagerer patienterne, men ikke primært giver dem behandlingsråd, mens lægevagten og almen praksis primært giver lægefaglig rådgivning og behandling, men ikke primært beskæftiger sig med triagering. Almenmedicineren er således stadig den, der er bedst til at behandle patienten, mens et seriøst decision support system er bedst til at triagere et meget stort antal patienter, som henvender sig telefonisk.

Det er afgørende ikke at sammenblande lægelig behandling/rådgivning med triagering.