Hvem sagde ytringsfrihed? Eller hvor er regeringens samvittighed?

Regeringen og DF elsker at bryste sig med at være store fortaler for ytringsfrihed - især når det handler om retten til at kritisere muslimer. Men når det drejer sig om kritik af den administration, som regeringen har ansvaret for, tøver den ikke med at indskrænke ytringsfriheden. Det er således grotesk, at regeringen, med dens nye ændring af udlændingeloven, vil fratage læger muligheden for at kritisere afgørelser i sager om humanitær opholdstilladelse. Sort på hvidt vil regeringen have nedfældet i udlændingeloven, at læger skal betragtes som inhabile, hvis de kritiserer ministeriets afgørelser i sager om humanitær opholdtilladelse. Der er jo efterhånden tale om politistatsmetoder!

Ifølge etiske regler skal læger, der bliver opmærksomme på forhold, som de opfatter som sundhedsmæssigt uforsvarlige, gøre opmærksom på dette ved deltagelse i den offentlige debat. »Ja selvfølgelig« tænker de fleste nok. Men det uhyggelige er, at denne regering og DF ikke synes, det er »så selvfølgeligt« igen. De vil have lægerne til at holde mund, selvom de oplever noget, der er sundhedsmæssigt helt uforsvarligt - og dermed sætter de faktisk en stopper for, at lægerne kan udføre deres lægegerning samvittighedsfuldt. Det er helt uacceptabelt.

Som sundhedspolitiker er det mig en gåde, hvordan regeringen og DF har samvittighed til at påtvinge lægerne en mundkurv. Det er jo både forfærdeligt og uønskeligt, hvis ministeriet begår fejl, og personer, der er alvorligt syge, sendes tilbage til deres hjemland uden at kunne få behandling. I den forbindelse er det afgørende, at læger med indsigt i sagen gør offentligheden opmærksom på denne uretfærdighed. Der er hårdt brug for lægernes stemme i disse sager, som kan få fatale konsekvenser for mange personer.

Lægernes troværdighed undermineres ved lovændringen i en sådan grad, at alle burde stejle. Det er da en alvorlig sag, hvis der fra regeringens side ikke er tiltro til, at lægerne kan skelne mellem deres egen politiske overbevisning og deres faglighed. Dermed er en hel faggruppe under mistanke.

Hos mig er der ingen tvivl. Vi skal gøre alt for, at lægerne bruger deres stemme og råber op, hvis de oplever, at syge mennesker ikke behandles ordentligt. Ytringsfriheden skal være en menneskeret for alle - også for dem, der ikke støtter regeringen og DF. Og det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at en læge ikke kan deltage i den offentlige debat - uden at risikere at der bliver stillet spørgsmål tegn ved vedkommendes næste faglige lægeerklæring.