Hvor er overlægernes indflydelse?

»Overlægeforeningen har indgået aftale om ny overenskomst, som sikrer overlægerne bedre indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og udvikling af sundhedsvæsen«. Det var overskriften i nyhedsbrevet om OK 13-forliget. Det lyder fantastisk, men ved nærlæsning bliver man skuffet, og man må erkende, at overskriften er misvisende. Overenskomsten sikrer på ingen måde større indflydelse til overlægegruppen. Der er skrevet pæne ord om, at overlæger er ledelsesfigurer i sundhedsvæsenet, og at deres ansvar og indflydelse skal ses i det lys, men hvor er de konkrete tiltag om, hvordan den øgede indflydelse skal udmøntes i hverdagen? Hvor er fokus på arbejdsmiljøet?

Alle vidste, det ville blive overordentligt vanskelige forhandlinger på grund af de stramme offentlige budgetter, og ingen havde ventet lønforbedringer. Men forringelser inden for så mange områder er alligevel chokerende. Der er markante forringelser i løn og arbejdsvilkår. Her tænkes specielt på den udvidede dagarbejdstid til kl. 21/23 og afskaffelse af udetjenestetillægget. I forvejen har overlægerne ikke en øverste arbejdstidsbegrænsning. De fleste overlæger arbejder ofte mere end 37 timer pr. uge i gennemsnit og dette uhonoreret. Det burde der så også ændres på.

I sidste ende får forringelser i løn og arbejdsforhold, kombineret med et dårligt arbejdsmiljø pga. tids- og arbejdspres, indflydelse på kvaliteten i patientbehandlingen. Man kan undre sig over, at regionerne, med deres fokus på flere behandlinger på kortere tid, ikke har fokus på et godt arbejdsmiljø, som vil give tilfredse medarbejdere og dermed en lyst til at ydre en ekstra indsat på arbejdet.

Der er brug for konkrete tiltag, så overlægerne får en større indflydelse på organiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet på sygehusene, men dette er ikke indeholdt i OK 13. Et andet væsentligt område er overlægernes efteruddannelse. Hvordan skal efteruddannelsen, som skal sikre vedligeholdelse og udvikling af gruppens faglige kompetencer og dermed kvalitet i patientbehandlingen, tilrettelægges og finansieres? På det område er der ikke sket noget længe, da det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der skal betale efteruddannelsen, men måske var det tid at tænke anderledes på det punkt?

Ingen ønsker, at lægerne kommer i samme situation som Danmarks Lærerforening. Men hvornår er det tid at sige stop til forringelser i løn og arbejdsvilkår? Med dette resultat af Ok 13, vi ser nu, er det svært at se, hvad vi har at forhandle med til næste overenskomstforhandlinger for at fastholde uændrede regler om vagthyppighed, aftenarbejde og aldersgrænsen for vagtfritagelse?

> Svar:

Jeg er ikke enig i, at overskriften om mere indflydelse er misvisende. Vi har tværtimod for første gang fået nedfældet nogle principper i overenskomsten, der understreger den indflydelse, som overlæger kan tage i hverdagen. Det betyder, at vi fremover med overenskomsten i hånden kan rejse problemer med for høj intensitet i arbejdet, for stor belastning på vagterne og mange andre problemer, som overlæger kæmper med i det daglige.

Når du reducerer det til »pæne ord« uden praktisk betydning, overser du, at indflydelse ikke er noget, som kommer til overlægerne af sig selv. Det vil altid være et redskab, som man skal bruge og arbejde med, før det virker. Et hus bygger heller ikke sig selv, blot fordi man besidder en hammer og en sav. Men redskaberne er en afgørende forudsætning.

Fokus på arbejdsmiljøet findes mange steder i aftalen. Overenskomsten medfører, at det bliver relativt dyrere at sætte overlæger på natarbejde, og at færre opgaver bliver udskudt til natten. Det afspejler en klar prioritering om, at natarbejdet er en af de største belastninger i arbejdsmiljøet. Sygehusejerne skal kunne se det fornuftige i at få løst så mange opgaver som muligt i dag- og aftentimerne. Det er til gavn for patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

Og når hyppighedsreglerne hedder hvert femte døgn for aftenen og hvert sjette døgn for natten, er det udtryk for, at vi fokuserer på arbejdsmiljøet. Stod det til regionerne, fandtes disse regler ikke.

Du mener, at der er tale om »chokerende« forringelserne af løn- og arbejdsvilkår. Jeg er ikke enig.

Vi har flyttet penge fra aften til natten, De overlæger, som også fremover kommer til at arbejde aften og nat vil få uændret honorering.

Det er rigtigt, at de få overlæger, som har haft mange delvagter på hverdage, mister penge. Til gengæld har vi fået en langtidsholdbar aftale, som sikrer arbejdsmiljøet, og som samtidig tager hensyn til flowet af patienter og behandlingsbehovet i aftentimerne.

Tillægget for udetjeneste afskaffes, men vi har bevaret hovedtjenestestedet. Det sikrer, at hovedparten af den samlede arbejdstid skal finde sted på hovedtjenestestedet i dagtiden. Og til gengæld får alle overlæger et løft på pensionen.

Finansiering af efteruddannelsesmuligheder bør ikke rejses ved ok-forhandlingerne, for så kommer vi til at betale for dette med vores egne lønkroner, og det ville jo være en klar forringelse. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt betale den fornødne efteruddannelse. Efteruddannelse skal aftales mellem den enkelte overlæge og afdelingen lokalt.

Som det fremgår, er jeg overbevist om, at det er en fornuftig, langsigtet aftale, som giver basis for arbejdsro. Presset på især vores arbejdstidsregler er lettet betragteligt. Og jeg ser ingen grund til, at vi skulle gå med til at ændre f.eks. regler om vagthyppighed og andre vilkår, der er afgørende for arbejdsmiljøet. Det samme gælder aldersgrænser for vagtfritagelse, hvor vi fik gjort det klart for regionerne, at forringelser ville være skadelige for alle parter.

Formand for Overlægeforeningen Anja Mitchell E-mail: aumitchell@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen